14.12.2005

PVJs EU-brev nr. 4

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Mini-kurset fortsætter: Denne gang om EU traktaten i forhold til tidligere traktater.

I Danmark har der lige fra begyndelsen af den første EU-debat i tresserne og efterfølgende ved folkeafstemningen i oktober1972 været en stor og sund skepsis overfor  EU-medlemskabet.

Det var især Rom-traktaten, mange var usikker på. Den talte om et samarbejde, der skulle gøres snævrere og så forpligtigende som muligt.

I Romtraktaten var der ikke nedfældet nogen regel om udmeldelses betingelser.

Det gjorde mange utrygge ved EU.

Rom-traktaten blev vedtaget i 1957, som traktat for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom).

Romtraktaten afløste Paris-traktaten fra 1951, som var traktat for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF).

Efterfølgende kom Den europæiske fælles akt 1986 og i 1992 traktaten om Den Europæiske Union, også kaldet Maastricht- traktaten.

Så fulgte Amsterdam-traktaten i 1997 og i 2001 Nice-traktaten, som er den traktat, EU bliver administreret efter nu i 2005.

I Nice-traktaten er der heller ikke nogen regler for udmeldelse.

Det er der til gengæld i den ny forfatningstraktat.

Men det har altid været sådan for Danmark, at hvis blot 90 mandater i Folketinget stemmer for en udmeldelse, er der ingen magt i verden, der kan tvinge Danmark til at forblive som medlem i EU.

Viggo Hørups mantra ”Intet over og intet ved siden af Folketinget” står stadig ved magt!!!

Det er tilfældet i 2005, - også hvis den ny forfatningstraktat træder i kraft om et par år eller tre. Så det er helt frivilligt, om Danmark skal være en del af EU.

Hvis jeg skal fremhæve noget af det, jeg betragter som mellemfolkelige og demokratiske fremskridt ved den ny forfatningstraktat, er det bl.a. de nationale parlamenters ret til at blande sig direkte i Kommissionens arbejde.

Som noget nyt får de nationale parlamenter bedre muligheder for at kontrollere, at nærheds-princippet overholdes.

Det sker gennem et tidligt varslingssystem (der kaldes et gult kort til Kommissionen).

De nationale parlamenter kan fremsende en begrundet udtalelse inden for de første 6 uger efter, at et forslag til retsakt er blevet fremsendt.

Herefter er Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet forpligtigede til at tage hensyn til udtalelsen.

Et nationalt parlament står stærkere, hvis det kan få mindst en tredjedel af de nationale parlamenter i EU til at klage over, at et bestemt EU-lovforslag krænker nærheds-princippet

Hvis dette er tilfældet, er Kommissionen forpligtiget til at genoverveje forslaget.

Rent juridisk er Kommissionen ikke forpligtiget til at ændre forslaget.

Men det vil naturligvis gøre et vist indtryk, hvis en tredjedel af de nationale parlamenter ikke er tilfredse med et forslag.

I det retlige samarbejde, i kriminalsager eller politisamarbejdet sænkes kravet for at aktivere `det gule kort` til at skulle omfatte en fjerdedel af de nationale parlamenter.

Samtidig får de nationale parlamenter også en rolle i forhold til domstolskontrollen med overholdelsen af nærheds-princippet.

Et medlemsland kan på vegne af et nationalt parlament anlægge en sag ved Domstolen for at få annulleret en EU-retsakt, hvis den er i strid med nærhedsprincippet.

De nationale parlamenter modtager fremover dokumenter og forslag fra Kommissionen  - samtidig med, at disse oversendes til Rådet og Europa-Parlamentet.

Rådet og Europa-Parlamentet sender ligeledes sine udkast til retsakter direkte til de nationale parlamenter.

Som det er i dag, er det i Danmark alene Udenrigsministeriet, som er ansvarligt for at oversende EU-dokumenter.

Ved fremtidige større ændringer af forfatningstraktaten skal Det Europæiske Råd indkalde et konvent – bestående af blandt andre nationale parlamentarikere.

Som man kan se, er de nationale parlamenter noget afgørende i EU.

Det er her, der er sket et fremskridt i forhold til tidligere traktater.

Ovenstående tiltag er det, jeg forstår ved et ligeværdigt mellemfolkeligt samarbejde imellem 25 europæiske nationaliteter.

I en verden, hvor den`hvide befolkning` med de europæiske værdibegreber som samlingspunkt bliver en minoritet i løbet af få ¨årtier, er det tid til vestlig og europæisk samling!!

Her er EU p.t. det - eneste - konkrete mødested for de europæiske folk.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810