Ud i det blå  

Folkeskolens sørgelige tilstand bunder i den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensens Blå Betænkning i 1958, som introducerede begrebet: holdningsopdragelse i folkeskolen. Dermed åbnedes vejen for de kommunistbegejstrede 68´eres politiske børneopdragelse fra vuggestue til universitet.

Tidsskrifter som BUPL´s ”Børn og Unge”, BRIS, ”Unge Pædagoger”, ”Hug!”, ”Skub” m.m. fyldtes med revolutionær optimisme udbasuneret af navne som Jesper Florander, Steen Achton, Egon Clausen, Jesper Jensen, Søren Vinterberg, Torben Weinreich, Ole Lindboe, Agnete Diderichsen m.m.fl.

En af de største landvindinger var psykolog Jesper Jensens 4-punkts-plan til afskaffelse af disciplin i skolen og nedgøring af karakterbog og eksamen. Uden ro og orden i timerne er det umuligt at lære noget, men ingen i dagens regering synes at ville rette op på disse forhold.

Marxismens fremgang gik slag i slag: ”Det nødvendige Seminarium” (Tvind), Proletariatets Friskole, Det Fri Gymnasium, Den røde højskole, Roskilde Universitetscenter (RUC) – og en sovjet-sympatiserende undervisningsminister: Ritt Bjerregaard.

Psykologi blev slået op som en art ”lykkepille”, der kunne løse alle problemer gennem tydning af fantasier over blækklatter og et afsindigt sprog, som skulle imponere omgivelserne og omskabe samfundet. Socialdemokratiets borgmester i Hinnerup var en skoleinspektør med benene på jorden. Han gennemskuede al pseudovidenskaben og skrev sit herlige stykke om ”Trivslernes Hærgen i de nordlige provinser”, hvor han gør tykt nar af Eggert Petersens og andre politiserende psykogers mentalhygiejniske trivselssnak. Stykket burde opføres igen.

Hvad angår historieundervisning, viste Annika Elmkvist´s ”Historiebogen” fra Demos vejen for vore børn til den rette marxistiske tro. Bogen og Jannik Hastrups tegnefilmatisering af den bruges stadig i folkeskolen.

Sven Skovmands skolebog om Sovjet fik begejstret omtale af Bibliotekscentralens lektører.  Også anmelderen i bladet ”Folkeskolen”, Per Birkebæk, var ovenud entusiastisk og foreslog Skovmand til årets skolebogspris! På Sovjets ambassade modtog Skovmand en æresbevisning for sin indsats. Han fortsatte med nye skolebøger og stiftede sammen med andre forlaget Hedeskov I/S i Odder.

Skovmand begyndte udgivelse af avisen SAMTID til skolens samfundsundervisning i 1976, men  oplysningerne var ikke altid korrekte. Således hævdede han, at der ikke existerede nogen ”Arne Herløv Petersen-sag”, hvorefter JP måtte sætte ham i rette: AHP var blevet arresteret og sigtet for spionage, og hans forbindelse i Sovjetambassaden, sekretær Merkulov, blev udvist af Danmark. Skovmand sad i øvrigt i præsidiet for Landsforeningen Danmark/Sovjet.

Historie er et faktafag. Der har ganske vist altid existeret historieforfalskning, eftersom historien skrives af  sejrherren. Men netop derfor er historie så fascinerende: den er som en kriminalroman, hvor man må grave til bunds i kildematerialerne for om muligt at finde sandheden. Den historiske tågesnak, som lægger an på at forme politiske holdninger hos eleverne uden de grundlæggende historiske facts, er lige så håbløs som sprogvidenskab uden at have lært alfabetet. Det går heller ikke at styrte sig over en enkelt kort periode i historien som f.ex. Stockholms blodbad, eftersom enhver periode har rødder i tidligere tildragelser.

Der er meget at rette op på. Ikke mindst disciplinen, som i høj grad bærer skylden for manglende resultater i elevernes tilegnelse af viden.

Men den undervisningsminister, der mere end nogen ødelagde skoleundervisningen og brugte børnene i sit politiske spil gennem indoktrinering – gerne uden om forældrene, hun stoltserer nu som borgmester i København!