Foreningens styrelsessekretær, næstformanden og undertegnede deltog lørdag eftermiddag og aften i Folkefest for Frihed 2016, der var en fortsættelse af den tradition, som er blevet skabt på få år.

Det begyndte, da Kim Møller afholdt ti års jubilæet for sin blog Uriaspostens opståen hos Svend Flemming Andersen, på hans naturskønne ejendom ved Mossø. Vi der var til stede dengang blev enige om, at det kunne tåle en gentagelse. Svend Flemming indvilgede, og en tradition var skabt.

I år kunne det af praktiske årsager ikke lade sig gøre at være ved Mossø, så folkene bag For Frihed, med Nicolai Sennels og Tania Groth i spidsen havde organiseret en pendant i nærheden af Roskilde – bl.a. med opbakning fra vor forening.

Ved ankomsten blev man ved to parameterspærringer mødt af store grupper kampuniformeret politi, med indsatskøretøjer. Inde på selve festpladsen var PET tydeligt til stede, for at passe på Lars Hedegaard, som var en af talerne. En helikopter svævede af og til over området og politiets hundepatruljer kunne høres i krattet omkrig.

Man kunne i tanken dårligt lade være med at koble dette store sikkerhedsopbud sammen med de skæbnesvangre beslutninger, som Danmarks og hele Europas politiske eliter har taget, igennem de seneste år, hvad angår åbningen af Europas grænser udadtil.

Det er nemlig såre enkelt, uagtet at vi altid tudes ørene fulde af, at ”det er mere nuanceret end som så”:

Var grænserne ikke blevet åbnet, uden tanke for, om mennesker med meget forskellige kulturelle og sædelige udgangspunkter egentligt bør blandes sammen i store mængder, havde den attentatmand, som i 2013 prøvede at slå Lars Hedegaard ihjel, og dennes kollega, som sidste år myrdede to mennesker i København, ud fra samme forstyrrede religiøse verdensbillede, formodentligt aldrig sat deres ben i Danmark.

Det er så himmelråbende indlysende, og det er egentligt kedsommeligt at skulle gentage; det er umuligt at skyde på andre med håndvåben eller sprænge selvmordsbomber, hvis man befinder sig tusinder af km væk. Jeg har skrevet nøjagtig det samme i forbindelse med et attentat i Sverige for år tilbage, men desværre tåler det altså gentagelse.

Dengang citerede jeg den gamle sang Frihed er det bedste guld, hvori der (nærmest profetisk) står:

Frihed er en borgemur,
hvor modet støder højt i lur
mod alle fjender gramme.
Sig du dem kækt ved porten: "Stop!"
kun fejghed lukker porten op
og lister bort med skamme.

Modsat denne fejhed var talerrækken besat af folk, der har bevist deres mod, ved at give pokker i politisk korrekthed, fraser og såkaldt pænhed:

Lars Hedegaard, Hege Storhaug fra Norge, Tatjana Festerling fra Tyskland, hollænderen Edwin Wagenveld, vort eget styrelsesmedlem Mogens Camre og Jeppe Juhl fra Newspeak. Som rosinen i pølseenden sattes vor gamle ven, den 93-årige modstandskæmpe fra Norge, Jan Høeg på med en som altid inspirerende tale.
Jan var kommet med færgen og havde sovet i bilen i Hirtshals, inden den videre færd til Sjælland.

Arrangementet var på alle måder rosværdigt, og der blev knyttet mange kontakter på kryds og tværs, som senere kan vise sig nyttige.

Det er værd at bemærke, at Tatjana Festerling og Edwin Wagenveld, der begge er del af initiativet Fortress Europe, tog fra Roskilde med kurs mod sydligere himmelstrøg.
De er på vej til Sydvesteuropa, for at dokumentere den kamp, for at holde Europas grænser lukkede for masseindvandring, som udkæmpes af et par forholdsvis fattige småstater, mens Europas store magter lover indvandrerne guld og grønne skove, med henvisning til konventioner, der er tolket så langt ud i hampen, at de i dag de facto er selvmordspagter for vestlige lande.

Man kan følge deres uforfærdede færd på Facebooksiden: https://www.facebook.com/groups/458127754389494/?fref=ts

Tomas Kierstein, formand for Den Danske Forening