12.06.2016

Mord og terror er ikke tragiske hændelser

Forfatter: Tomas Kierstein

De er overlagte forbrydelser

 

Gad vide, om der er en delegation af Gaia-teoretikere fra Alternativet og et par venligboere på vej til Orlando, for at protestere mod de politifolk, der skød den religiøst sindssyge gerningsmand?!

Er det usmageligt at spørge om?

Udnytter jeg en "tragisk" sag?

Nå! Jamen så er det det, og så gør jeg det. Det rager mig en bønne - jeg synes nemlig religiøst betinget terror er så slemt, at jeg vil overbegøre tonen, den gode smag og alt muligt andet hattedameri!

Når vi nu er ved det, med at udnytte en tragisk sag (som ikke er tragisk - se forklaring nedenfor), så kunne diverse halalhippier, alternative klidhoveder med hang til uendelig tolerance (kendt som ingen holdning og derfor ingen grænse, der kan overtrædes) og diverse LGBT-aktivister (håber det er rigtigt stavet, der er så mange nye ord) prøve at meditere over følgende:

Hvordan kan det være, at I hellige minoritetsrepræsentanter altid foranstalter demonstrationer, som skal sætte fokus på (især) hvide, heteroseksuelle menneskers (derunder særligt udbasunerende kristnes) manglende aktive jubel, over jeres livsstil, mens I er tavse som graven, når det gælder dem, som ikke bare truer med at slå jer ihjel, men som de facto gør det???

Hvornår fatter I, at vor civilisations kendemærke netop ikke er en grænseløs tolerance, men netop en tolerance, der udgår fra en norm? 
For der findes ikke andre former for tolerance. En tolerance knytter sig nemlig altid til en norm; for det er en accepteret afvigelse fra denne, modsat en kriminel handling, der er ikke-accepteret afvigelse. 
I er udenfor normen, på en lovlig måde. Derfor tolereres I af os andre. I bliver ikke normen, og det er ikke nogens skyld; det er I bare for få og for anderledes til. Længere er den ikke.

Men derfor skal I behandles ordentligt, være beskyttet af loven, have lige løn for lige arbejde, nyde almindelige borgerrettigheder, være fri for mobning og chikane - og vigtigst af alt: I skal ikke slås ihjel!!!

Men når I kritikløst solidariserer jer med alle andre minoriteter, blot fordi de også er minoriteter, og insisterer på at normen skal ændres, til også at omfatte dem, uden egentlig at bedømme deres karakter, så udhuler I den tolerance, som beskytter jer mod netop den slags uhyrligheder, som den i Orlando.

Lad være med det, for helvede! Danske bøsser er mine landsmænd, som jeg sætter lige så stor pris på, som alle andre danskere, selvom jeg ikke fatter, hvad de har gang i på et bestemt område. Men det er deres sag, for de slår ikke andre ihjel.

MEN DET GØR TILHÆNGERNE AF EN VIS IDEOLOGISK RELIGIØSITET I STOR STIL!!!

FÅ NU PRIORITETERNE PÅ PLADS, INDEN DET ER FOR SENT!

(Tragedie er et misbrugt ord, for en klassisk tragedie forudsætter, at en ulykke ikke er tilsigtet men derimod sker som følge af et ønske om at gøre noget godt - derfor er mord og terror ikke tragiske hændelser; de er overlagte forbrydelser).

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810