01.12.2005
EU-politikerne vil gerne elskes af folket
Forfatter: G. Johnsen
Nu iværksætter de "EU-plan D" for "Dialog og Debat" - eller er det mon for "Diktatur"?
EU-politikerne har bekymringer! Befolkningerne har ikke rigtig tillid til dem.
Men nu skal "EU-plan D" skabe tiltro til EU.
"D" står for "Dialog og Debat". Et dårligt valg! De to ord er blevet så slidt igennem de sidste 20-30 år, at de er blevet lurvede. Gang på gang har man konstateret, at ordet "dialog" var et skalkeskjul for "propaganda". Og sådan er det også her.
D-planen er en del af den såkaldte "Anna Lindh Fondet for Dialog mellem Kulturer" (Anna Lindh Foundation for the Dialogue between the Cultures").
Kært barn har mange navne. Dette er det sidste i rækken af EU-kærlighedserklæringer til de islamiske lande og deres kultur. Landene og befolkningerne nord og syd for Middelhavet skal smelte sammen til en fælles kultur. Det kræver alvorlig overtalelse eller – tvang!
Mon ikke de fleste vil tyde "Plan-D" som Diktat eller Diktatur?
"Plan D" har været omtalt både i svensk og dansk TV: EU-kommissionens kontorer skal øge indsatsen, Sveriges rigsdag og partier må engageres, EU-positive personer må findes frem. Og mer demokrati! etc. etc.
Det svenske TV-program endte med lovprisning af socialdemokratiet.
Anderledes i dansk TV: "Hvad rager Europa os?" spurgte man og "Hvordan kan vi igen få tillid til EU?"
Journalisterne Kim Bildsøe og Mette Fugle loddede holdningerne.
Øststaternes glæde over kommunismens fald var så stor, at EU for dem var identisk med "frihed", mens det gamle Europa er skeptisk.
"Måske bliver det tilsidst folket, der bestemmer" konkluderede Mette Fugl, og tilføjede uheldsvangert "- - men – hvilket folk?"
G.Johnsen, Kvarnaholm, SE-28791 Strömsnäs
|