13.04.2016
Snedronningen
Forfatter: HV
Når virkeligheden ses gennem brillerne med det fortryllede glas
"For alt er jo i virkeligheden ikke så slemt, når man ser med de nye, smarte briller. Kan vi genkende det? Opdager vi i det hele taget de kulturtab, den tab af frihed, der sker i disse år?
Ytringsfrihed: Der praktiseres ikke længere religionskritik, dvs. islamkritik, ingen tør vise satiriske billeder af profeten. ”Jamen, fint, for så kan vi leve i fred, og det er kun godt, at vi behandler et følsomt mindretal med tolerance”. Lovreligion i offentlige institutioner: Halalkød er almindeligt i børnehaver og supermarkeder. ”Jamen, hvor dejligt, for det smager jo godt, og så er det billigt”. Multikulturalisme og parallelsamfund: Stenkast mod nødhjælp er en almindelig begivenhed, tilslørede kvinder og kvinder, der ikke deltager på arbejdsmarkedet lige så, og uformelle sharialove og -domstole udbredes. ”Jamen, bare ansæt en kvinde med tørklæde i butikken, så undgår vi hærværk, det er jo så dejligt farverigt, og hvis kvinder ikke går på arbejde, så afskaffer vi jo arbejdsløsheden, og imamer kan jo være lige så dygtige dommere som andre.”
Alt sammen meget godt. Det, man ikke kan acceptere, må man omfortolke, omvurdere. Efterrationalisering har kronede dage, og man er blevet rigtig dygtig til at gøre dyder af nødvendigheden. Mange ser slet ikke det faktiske tab af frihed. For de bærer brillerne med det fortryllende glas."
Læs hele artiklen her: Berlingske
|