24.11.2005

Muslimernes reaktion på nogle tegninger:

Forfatter: Ebbe Talleruphuus

De er så vant til, at vi falder på knæ og undskylder, når de truer eller klager

Hvorfor overreagerer muslimer i Danmark på nogle ret uskyldige tegninger i en dansk avis ?

Når 11 veluddannede diplomater fra forskellige muslimsk dominerede lande reagerer ved at underskrive en klageskrivelse til vor statsminister betyder det blot, at de føler sig ramt eller truet på det højeste, internationalt  muslimske niveau – det er ikke noget de 11 diplomater selv har udtænkt, og det er direkte pinligt for dem at komme i den nuværende situation, uden mulighed for at opnå andet end risikoen for at blive til grin i Danmark.

Det de forventede var vel en undskyldning fra statsministeren, for de er jo vant til, at de som muslimer blot behøver at true og klage, for at få vort svage demokrati til at vakle – for at få de naive danskere til at falde på knæ og undskylde, som de plejer.

Vore demokratiske love parret med de overstatslige menneskerettighedslove har gennem 20-30 år forhindret danskere i at sige noget om muslimer, der på nogen måde kunne støde dem – de er blevet et tabu i vort samfund, og de har forstået at lukrere på vor åbenlyse svaghed.

De har hele tiden fået maksimal støtte af vor politiske venstrefløj og ikke mindst af de radikale, der i høj grad støtter deres fremgang på muslimske stemmer – men det er alene politiske strategier, og ikke som det siges humanisme.

Muslimer i Danmark er i mange år blevet pakket ind i vat og fodret med milliarder af skattekroner – fordi man anså dem for at være en svag gruppe, som vort rige samfund skulle støtte – jeg taler ikke her om flygtninge eller asylansøgere , der naturligvis skal støttes, hvis de opfylder kravene til ophold i Danmark – muslimerne er blevet urørlige, og har hidtil kunne opføre sig stort set som de ville – og sige præcist hvad de ville, herunder kalde vore piger og kvindelige politikere for ludere mm. Ingen dansker har før nu haft mod til at tale Islam imod i vort eget land, og nu hvor det sker , ser vi deres hysteriske reaktion på selv svage udtalelser eller sjove tegninger i en avis. Det viser en overfølsomhed og total mangel på tolerance og respekt for alt, hvad der er dansk – vor kultur og vore love, herunder vor grundlov. Dybest set opfører de sig allerede som ”herrefolket”, som om danskerne kun i få år endnu kan beholde egne love og egen kultur – Islam er vor kommende religion, og deres præster er vore kommende ledere, der med hård hånd vil styre landet efter Sharia-lovene, som Tyrkerne gjorde, da 1,5 millioner kristne armeniere blev slagtet for 90 år siden.

Hvor længe endnu skal det være os der bøjer hovedet for at tækkes de fremmede i landet ?

Hvor længe endnu skal det kun være os, der er høflige, forstående, tolerante, humane og medmenneskelige ?

Hvor længe endnu skal vi være til grin for vore 35 skattebetalte milliarder hvert år ?

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810