01.02.2016
Danmarks Indsamling
Forfatter: HV
Nu vil de "humanitære" organisationer igen have støtte
Så skal der igen samles ind til Afrika. Det kan undre, at det er nødvendigt, for der er blevet samlet ind til Afrika siden 1950'erne, og i 1985 lovede en flok sangere, at "det går bedre dag for dag, hvis vi gi'r en hånd til Afrika". Og det ved vi: "Kunstnere" har en enestående indsigt i samfundsforhold. Så det er besynderligt, at Afrika stadig har brug for hjælp 36 år efter.
Det eneste, der går bedre i Afrika, er børneproduktionen. I 1950 boede der 200 mill mennesker i Afrika.; i 1985 var tallet vokset til 550 mill., som indtil i dag er blevet mere end fordoblet til 1200 mill. Og nu kan afrikanerne ikke længere nøjes med at blive hjulpet i Afrika; nu kommer de sejlende over Middelhavet for at blive forsørget i Europa.
Den eneste bæredygtige hjælp til Afrika og Mellemøsten hedder prævention. En 1-barns politik som i Kina ville skabe vækst og udvikling, men ville samtidig overflødiggøre de "humanitære" organisationer. Det skal de ikke nyde noget af.
Vil man støtte de "humanitære" organisationer, skal man give et bidrag til Danmarksindsamlingen.
Vil man støtte Afrika, skal man lade pengene blive i lommerne.
Se: http://www.danmarksindsamling.dk/
|