Det er tid til selvransagelse i Frankrig efter optøjerne, der begyndte den 27. oktober.

Ifølge de franske justitsministerium, er der blevet brændt op mod 9000 biler af, og 2921 personer er blevet anholdt. Heraf er 655 blevet fængslet. 115 var mindreårige.

Der er delte meninger om årsagen til urolighederne. Men der enighed om, at Frankrig ikke er det samme land som før den 27. oktober.

Eks. vis skriver Den franske Le Nouvel Observateur den 17. november følgende:

”Hvor har vi måttet høre på megen docerende nedladenhed fra udlandet. Især fra anglosaksere, som ikke har forsømt nogen chance for at belære os om, at vores integrationsmodel – vores overlegne miner til trods – ikke er bedre end deres.

Man siger, den franske model har spillet fallit.

Det er forkert. Korrekt anvendt fungerer den perfekt. Skønt den hånligt kaldes republikansk, centralistisk og sekulær, er den stadig en vidunderlig maskine til fremstilling af franskmænd.

Men Frankrig har ændret sig og må nu tage et grundigt kig på sit nye multikulturelle ansigt.”

Knap så fattet er man på Libèration i Paris, der den 15. november skriver følgende:

”Lige så præcist Chirac identificerede problemet i sin tv-tale til nationen ”en identitets – og orienteringskrise”, lige så uvillig var han til at identificere dets årsager, opsat som han var på at friholde sig for al politisk ansvar.

Skuffende var, at han ikke fremsatte specifikke forslag til, hvordan nye ghettoopstande skal forebygges.

Ingen stærke forpligtende udspil på niveau med det, situationen kræver, end ikke begyndelsen til en debat om positiv særbehandling.

I sidste ende var talen et forkrampet forsøg på at skjule en præsidents forvirring over de håbløse resultater af hans egen politik.”

Kilde: Dagbladet Information onsdag den 16. og fredag den 18. november 2005.