Foto: Harry Vinter 1989

På foto: Ole Hasselbalch, mødelederen fra DSU i Rødovre og Henrik Sass Larsen   

Socialdemokraternes gruppeformand genser barndommens ghetto

Den 16. januar bragte Jyllands-Posten et interview med Henrik Sass Larsen (HSL), som sammen med intervieweren, Marchen Neel Gjertsen (MNG), har været været på besøg i ghettobebyggelsen Taastrupgaard, hvor Henrik Sass Larsen voksede op, og hvor han ikke havde været siden 1977.

"Derude i betonen vil han fremvise belæg for sit argument om, at venstrefløjen, de kulturradikale og andre velmenende mennesker i virkeligheden er parate til at ofre velfærdsstaten, når de vægrer sig imod nye asylstramninger", skriver MNG.

Vil ikke ofre velfærdssamfundet

"De står på humanismens olymp. Som humanistiske guder, der kaster lys ned på os andre og forklarer os, hvad der er rigtigt og forkert ud fra deres definition af den rette dosis humanisme. Det er det, der irriterer mig, at de gør," siger HSL, som er kold overfor de humanistiske guders besværgelser.

"Jeg er kommet frem til, at jeg ikke er villig til at bringe det danske velfærdssamfund som offer for at få flest mulige folk herop. Jeg prioriterer danskerne og danskernes velfærd og velstand højere, end jeg prioriterer flygtningene. Man er ude i en ret selvudslettende form for solidaritet, hvis man bare i en uendelighed vil dele ud. Hvis vi ikke gør noget, bliver det jo ved. Man skal ikke tro, at der ikke er kunder derude, som gerne vil herop. Der er så rigeligt. Derfor må man gøre noget," siger HSL.

"Det var et kvarter for helt gennemsnitlige fag- og ufaglærte danskere. Der var elektrikere og smede og jord- og betonarbejdere, og hvad ved jeg. Da vi flyttede ud, var der ikke en eneste indvandrer," siger HSL.

Dengang var alle murene betongrå og tagene flade. Nu er boligblokkene malet i en bleg æggegul farve, der er kommet skrå tagrygge, og på dem er der lagt solceller.

"Man har åbenbart brugt hundredvis af millioner på at renovere Taastrupgård. Jeg mener virkelig, at man skulle have sprængt det i luften," siger HSL.

"I Taastrupgård kom der på samme tid i hundredvis af vietnamesiske bådflygtninge og en masse tyrkiske gæstearbejde. Alle med børn og alle nogenlunde lige gamle. Den ene gruppe klarede sig formidabelt godt. Den anden gruppe klarede sig ikke så godt. De har haft nøjagtig samme vilkår: samme skole, boet samme steder, gået til samme fritidsaktiviteter og på alle mulige måder haft samme udgangspunkt," konstaterer HSL.

"Er det, fordi den ene gruppe var muslimer?" spørger MNG.

"Det kan man ikke sige. Men det har noget med kultur at gøre. Kultur er et sæt af vaner. Og der er en eller anden ... Ja, hvordan skal man sige det? Måske en manglende vilje eller manglende stræbsomhed for sig selv og sin familie på at ville frem i verden. Det vestlige samfund er karakteriseret ved, at man gerne vil have, at ens børn klarer sig bedre end en selv. Det mangler jeg at se mange steder hos de grupper. Viljen til at smelte ind i samfundet, man er en del af," svarer HSL.

Møde med Ole Hasselbalch og Søren Krarup

"Her i barndommens gade bliver der plads til lidt selverkendelse", skriver MNG og fortsætter: "Bare en lille smule. Han nævner et debatmøde fra begyndelsen af 90’erne, som han deltog i sammen med Den Danske Forenings daværende formand Ole Hasselbalch og den senere DF-profil Søren Krarup."

"Jeg husker, at jeg sagde til Søren Krarup dengang, at jeg mente, det ville gå udmærket med de her bosniere. Jeg argumenterede i starten af 90’erne for, at de ikke burde udgøre noget problem. De skulle nok falde til, og vi skulle hjælpe dem. Det mener jeg, at jeg har fået ret i. Omvendt fik jeg uret i, at det gjaldt alle. Jeg troede, at tiden ville være vores forbundsfælle. Men sådan har det bare ikke vist sig at være. Ikke for den gruppe. Der går et eller andet galt. Der er nogle vaner og familiemønstre, som holder folk fast i netop de samme vaner og familiemønstre. Jeg synes nogle af dem til dels er undertrykte." fortæller HSL.

Ved døren til barndommens opgang konstaterer HSL, at der nu er installeret dørtelefon. Det var der ikke, da han boede der. Dengang var der kun Jensen'er og Larsen'er på navneskiltene. Nu er der et polsk klingene, et par, der lyder asiatiske, og andre arabiske.

En løsningsmodel

HSL konstaterer, at det er en folkevandring, der er i gang, og at det er nødvendigt at oprette modtagelejre, hvor flygtninge kan modtage beskyttelse. Han mener, at hvert EU-land selv skal kunne bestemme, hvor mange flygtninge, de ønsker at tage hertil. Resten må blive i lejren.

"Man er jo nødt til ligesom at stoppe folkevandringen én gang for alle. Vi må sige, at de ydre grænser skal virke i Europa. Den mest ideelle løsning vil være at lave modtagelejre rundtomkring. Også i nærområderne, hvor alle med behov for beskyttelse og husly kan komme hen. Der skal være ordentlige vilkår, så man på den måde kan udøve sin humanisme der. Det vil sige, at der skal være alt fra sundhed til undervisning. De enkelte lande i Europa skal have herredømme over, hvad de vil. Alle ansøgninger om asyl skal foregå fra centret. Hvis folk så alligevel kommer spontant herop, så skal de pænt følges derhen igen," siger HSL og fastslår, at denne løsning er udtryk for ægte solidaritet.

"Det er lidt ejendommeligt, at vi har en diskussion om humanisme ud fra de to-tre procent, som vi så hjælper ved at give dem husly i Europa. De 97 procent, som ikke er omfattet, snakker vi ikke om, vel?" siger HSL og fortsætter: "At vi får et stort antal kan på sigt udelukke, at vi overhovedet har råd til at hjælpe derude. Den absurde konsekvens af, at vi får rigtig mange mennesker til Danmark, er jo, at vi rent faktisk bruger store dele af ulandsbistanden på folk herhjemme."

Burde du ikke have taget den diskussion for 10 år siden?" spørger MNG, hvortil HSL svarer:

"Til mit eget ringe forsvar kan jeg sige, at jeg har ment de her ting siden midten af 90’erne. Jeg har undervejs fået en del kritik fra min gruppe. Men faktisk har nogle af os prøvet at sige det længe."

Adspurgt, om Socialdemokraterne er blevet lydhøre for hans synspunkter, svarer HSL, at det går supergodt.

"Jeg har brugt meget tid i Socialdemokratiet til at tale om de her ting. Folk, der har været en del af socialdemokratiets ledelses i de seneste 10 år, tror jeg udmærket ved, hvad jeg mener. Der har da også været en respekt for, at der var partiet måske ikke helt endnu. Men jeg har ment det."