19.11.2005
USA som håndlanger for Tyrkiet
Forfatter: Harry Vinter
Noget tyder på, at Erdogan har beklaget sig til Bush, som derpå skælder ud på Fogh Rasmussen.
”USA giver Tyrkiet en håndsrækning og opfordrer i en fortrolig henvendelse den danske regering til at lukke den kurdiske TV-station ROJ TV.” Det oplyser Berlingske Tidende 19/11 2005.
Henvendelsen fra USA kommer kun få dage efter, at Tyrkiets premierminister Erdogan forlod et planlagt pressemøde med Fogh Rasmussen i København, fordi en journalist fra den kurdiske TV-station ROJ TV var til stede.
Det er langt fra første gang Tyrkiet har haft held med at lægge pres på USA. I 75-året for tyrkernes folkedrab på armenierne planlagde amerikansk senatorer på jødiske og armensk initiativ at indstifte en fælles folkedrabsdag d. 24/4, - datoen, da folkedrabet i Tyrkiet tog sin begyndelse.
Det blev forpurret, da Tyrkiet truede USA's regering med at opsige baseaftaler, aflyse våbenkøb mv.
USA har i mange år lagt pres på EU for at få fællesskabet til at optage Tyrkiet som medlem.
Den nyeste udvikling viser, at Tyrkiet ikke ansøger om medlemskab. Tyrkerne kræver medlemskab! Og USA skal sørge for, at europæerne makker ret!
Her stopper legen!
Den kurdiske frihedsorganisation PKK er ikke mere ”terroristisk” end det albanske UCK i Kosovo, hvis terror mod Kosovos kristne USA har støttet med det ene formål at lefle for verdens USA-fjendtlige muslimer.
USA bør lægge sine geopolitiske strategier på hylden og begynde at opføre sig anstændigt i forhold til andre nationer.
Vil USA have Tyrkiet med i noget samarbejde, kan de invitere landet til at blive medlem af Amerikas Forenede Stater!
|