17.11.2015

Mig og Karl Marx

Forfatter: Harry Vinter

Vi må vel nærmest anses for ekstremt højreorienterede.

 

For få årtier siden var laissez-faire et af de mest forhadte begreber på venstrefløjen. En ordentlig socialist kunne ikke acceptere kræfternes frie spil, men forlangte planlægning.
I dag går venstrefløjen ind for, at flygtninge, som har spidse albuer og velspækket tegnebøger, skal have ubegrænset støtte i Danmark/Vesten, mens deres fattige landsmænd, som sidder tilbage i nærområderne, må tage til takke med smuler fra humanitære organisationer.

For få årtier siden mente venstrefløjen, at problemer skal løses ved at tage fat om problemernes årsag. Man foragtede hattedamer og lappeløsninger.
Jeg har analyseret mig frem til, at befolkningsvæksten i Afrika og Mellemøsten er årsag til problemerne i disse områder og anser derfor 1-barnspolitik efter kommunist-kinesisk model for at være den eneste holdbare løsning.
Men det vil ingen af dagens venstreorienterede høre tale om. Man foretrækker laissez-faire (som holder gang i omsætningen i godhedsindustrien).

For få årtier siden anså venstrefløjen religion for at være "opium for folket". Religion ansås for (selv)undertrykkende bedrag, som ikke har nogen plads i et moderne samfund baseret på videnskabelige kendsgerninger.
I dag bøjer venstrefløjen sig ærbødigt i støvet for enhver reaktionær imam, som på baggrund af gamle "hellige" skrifter prædiker død over enhver, som vover at så tvivl om Allah og hans profet. Det gælder blandt andet socialister/kommunister, som i lande, hvor islam har magt, udryddes uden nåde.

Sådan har "venstreorienterede" på få år formået at vende tidligere standpunkter på hovedet.

Jeg selv er stadig venstreorienteret på den gammeldags måde. Sammen med Karl Marx må jeg vel anses for at være ekstremt højreorienteret.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810