Den anerkendte iranskfødte reporter Amir Taheri opridsede i New York Post 4/11, hvordan og hvorfor optøjerne i Frankrig begyndte.

Vi bringer et udsnit af artiklen i oversættelse:

”Der er bred enighed om, at en gruppe unge i Clichy på et vist tidspunkt var i gang med deres foretrukne sport: at stjæle dele fra parkerede biler.

Normalt ville intet dramatisk være sket, for politiet har ikke vist sig i den forstad i årevis. Problemet opstod, da en kvindelig beboer ringede til politiet og anmeldte, at en gruppe tyveknægte var i gang med bilerne lige overfor huset, hun bor i. Politiet var derfor tvunget til at gøre noget, hvilket betød, at de blev nødt til at gå ind i en byde, som hidtil havde haft ”adgang forbudt” for politiet.

Da politiet mødte op, blev de unge, som havde regeret Clichy uforstyrret i årevis, virkelig vrede.

Politiet satte efter gerningsmændene, og to unge, som politiet ikke var specielt ude efter, søgte tilflugt i en transformatorstation, hvor de blev dræbt ved berøring af højspændingsledningerne.

Da nyheden om dødsfaldene spredtes, greb Clichy til våben.

Under råbene ”Allah er stor” gik unge til angreb på politiet med de våben, de havde for hånden, og politiet blev nødt til at flygte.

De franske myndigheder kunne ikke tillade en bande unge at jage politiet bort fra fransk territorium. Så de slog tilbage ved at sende specialpolitiet CRS med pansrede køretøjer og hårdhændet praksis.

På få timer var det glemt, hvordan optøjerne begyndte, og råbet gjaldede, at politiet skulle forlade de ”besatte territorier”.

Men hvem bor i de berørte kvarterer? I Clichy er flere end 80 pct. af beboerne muslimske indvandrere eller deres børn, fortrinsvis arabere og sorte afrikanere. I andre berørte bydele udgør de muslimske indvandrere fra 30 til 60 pct. af beboerne.

….

Der er krav om, at de områder, hvor muslimer udgør flertallet, skal organiseres som ”millet”-systemet i det ottomanske imperium: Hvert religiøst samfund (millet) skal have ret til at indrette sit eget sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige liv i overensstemmelse med sin tro.

I dele af Frankrig er millet-systemet allerede på plads. I disse områder er alle kvinder tvunget til at gå tilhyllet i ”hijab” mens de fleste mænd lader deres skæg gro til den længde, som traditionen foreskriver.

Muslimerne har bortjaget franske butiksejere, som sælger alkohol eller svinekød, og har lukket syndefulde steder som diskoteker, biografer og teatre, og de har i vidt omfang overtaget kontrollen med den lokale administration.

I alle de muslimske kvarterer lyder kravet: De franske myndigheder skal holde sig væk.

Præsident Chirac og premierminister Villepin er dybt berørte, for de troede, at Frankrig havde et heroisk image blandt muslimerne på grund af Frankrigs modstand med Irak-invasionen i 2003.

Den illusion er ødelagt, og regeringen må nu finde ud af, hvordan den vil klare det problem, som avisen France Soir kalder ”den tikkende tidsbombe”.

Det er tydeligt, at en betydelig del af muslimerne ikke bare nægter at indgå i den ”glorværdige franske kultur”, men er overbeviste om, at islam tilbyder den højeste form for livsførelse, som alle mennesker bør stræbe imod”.

….

Hvem skal regere fremtidens Frankrig? Muslimerne eller de fortrinsvis ureligiøse franskmænd?

Det er pludselig blevet spændende at holde øje med fransk politik”.

Kilde:

http://www.benadorassociates.com/article/18821

Læs også om mediernes bestræbelser for at skjule angreb på kirker, stening af franske kvinder og optøjernes islamisk-racistiske karakter:

http://no-pasaran.blogspot.com/2005/11/french-msm-covers-up-what-is-in-fact.html

http://worldnetdaily.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=47291