12.11.2005

Om igen, Søren Krarup!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Hvor når kommer der gang i repartieringerne?

Alt imens ministeriet Fogh Rasmussen og Dansk Folkeparti udarbejder nye regler for at opnå dansk statsborgerskab, har ”Smilets By” Århus travlt med at neddæmpe optøjerne i Rosenhøj bebyggelsen i forstaden Viby.

Her går det lystigt til.

Masser af knuste ruder og ildspåsættelse på en vuggestue.

Falck-folk trues, når de kommer for at afdække de knuste butiksruder i Rosenhøj Centret.

Brandvæsnet må have politieskorte for at komme ind og slukke branden i vuggestuen på Søndervangs Alle.

Flere butiksejere i Rosenhøj Centret er nu så økonomisk trængte på grund af den fortsatte uro, at de nu appellerer til boligforeningen om at indsætte privat vagtværn.

En kiosk har på en uge fået smadret ruder tre gange!!

Ja, sådan ser det ud i en forstad i ”Smilets By.” Årsagen er, at Århus har et stort islamisk samfund, der ikke kan indrette sig efter danske forhold.

Politiet, glarmesterfaget og vagtværnsfirmaer kan godt aflyse vinterferien i år.

Det var det, socialdemokraten Dorte Bennedsen kaldte ”stærkt berigende” for 10-12 år siden. Men det berører jo ikke Dorte Bennedsens dagligdag i et sikkert og roligt kvarter på Frederiksberg.

Århus Byråd har ikke nogen løsning på problemerne, udover det sædvanlige, - flere bevillinger.

Det samme kan man sige om ministeriet Fogh Rasmussen og dets parlamentariske garant Dansk Folkeparti.

Her er man dog klar over, at det stigende antal muslimer i Danmark øger problemerne i de største byer i landet.

Derfor vil regeringen nu prøve at stramme reglerne for tildelingen af dansk statsborgerskab.

Ifølge et notat, som Dagbladet Information er i besiddelse af, skal ansøgere om statsborgerskab i fremtiden have arbejde i fire ud af fem år.

Begrundelsen for den skærpede kurs er, at de fremtidige statsborgere ikke skal ligge fælleskassen til last.

I notatet fra Integrationsministeriet hedder det: ”at sikre sig, at personer, der opnår indfødsret, har vist at have evner til at kunne forsørge sig selv.”

Indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti Søren Krarup er fuldt tilfreds med forslaget og udtaler følgende til Dagbladet information:

”Jeg vil tro, at kravene til selvforsørgelse vil betyde, at halvdelen af de godt 10.000 ansøgere falder fra, og det er vi naturligvis glade for.”

En central medarbejder i Integrationsministeriet er dog ikke helt så højt oppe som Krarup. Ifølge medarbejderen vil godt 25-30 procent af de nuværende ansøgere blive sorteret fra.

Dansk Folkeparti ønsker dog endnu større krav.

Hertil siger Søren Krarup.

”Vi så helst, at ansøgerne har haft arbejde i fem ud af fem år, men det skal vi jo forhandle om. Som udgangspunkt passer det os godt, at man stiller krav om, at ansøgerne skal kunne forsørge sig selv.

Det kan jo ikke være meningen, at vi skal dele statsborgerskaber ud til bistandsklienter.”

Her gik jeg og troede, at det at få et dansk statsborgerskab, var et spørgsmål om, hvorvidt man følte sig identisk med dansk tradition og det værdigrundlag, der er gældende i Danmark.

Nu er det blevet gjort til et spørgsmål om at finde lønnet arbejde i fire år.

Hvad er hensigten med dette politiske klamphuggeri?!

Vil det sige, at en britisk, norsk, tysk, fransk, italiensk borger i Danmark, der måske har været gift med en dansker, - men som af uforskyldte grunde ikke kan forsørge sig selv, skal være udelukket fra at kunne opnå dansk statsborgerskab?

Mens tusindvis af personer fra den islamiske kulturkreds vil kunne få bevilget indfødsret, hvis de blot kan møde frem med lønsedler fra den lokale døgnkiosk, der godtgør, at de kan forsørge sig selv.

Det er beskæmmende, Søren Krarup.

I øvrigt vil forslaget ikke nedbringe antallet af herboende muslimer overhovedet.

Det er det, sagen drejer sig om. Det vil sige repatrieringslove!!!

Om igen Krarup!!!

 

Kilder: JPÅrhus mandag den 31. oktober og fredag den 11. november. 2005.

            Dagbladet Information den 3. november 2005.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810