Omfanget af uroligheder i en lang række franske byer tager til dag for dag. Den franske regering sidder i krisemøde og aner i princippet ikke, hvad de skal gøre og gribe i.

Regeringen kan naturligvis stoppe volden og urolighederne for en stund. Det er kun et spørgsmål om tilstrækkelig statsmagt. Det vil sige politi og derefter militæret.

Men det ændrer jo ikke ved den samlede situation.

Det man står overfor i Frankrig, er 45 til 50 års indvandring af muslimer fra det meste af Middelhavsområdet. En stor del fra de tidligere franske kolonier.

Spørgsmålet er, hvad vil man gøre ved de hundredevis af overfyldte etniske ghettoer rundt om i de franske storbyer?

Ja, det er der ingen, der aner noget som helst om. Slet ikke den franske politiske elite.

Derfor vil uroligheder, som dem vi er vidne til i Frankrig, blive en del af den europæiske hverdag.

Det er noget nyt for Europa!!

Som det russiske dagblad Gazeta skrev den 1. november:

”Den franske presse har med rette kaldt voldsoptøjerne i Paris ghettoer for en ”mini-intifada” og hæftet sig ved, at grupperne af aggressive unge brugte det arabiske proletariats standard virkemidler i deres angreb på politi og myndigheder.”

Man kan roligt sige, at den franske magtelite har fået noget at tænke over. Om det får dem til at rette tankerne hen imod Jean Marie Le Pen´s mangeårige advarsler imod den massive muslimske indvandring til Frankrig er nok tvivlsomt.

Når det gælder redaktørerne på kulturradikale dagblad Libération er der ikke meget håb.

Den 31. oktober skriver Libération følgende:

”Fjendtlighed over for politiet kan undertiden være forståelig i lyset af den hårdhændede opfattelse af politiarbejde, der kendetegner nogle af dets udøvere.

Men optøjerne i Clichy-sous-Bois har endnu en gang vist, at de vrede, unge mænds aggressivitet også retter sig imod brandfolk – ja, selv postbude. Hver eneste myndighedsfunktion, hvor uskyldig den end måtte tage sig ud, kan blive påskud for at angribe samfundet igennem dets repræsentanter.

Dette er en typisk reaktion for etniske ghettoer, der må få os til at spørge: Hvor mange sorte brandfolk er der? Hvor mange nordafrikanske postbude?"

Hvis man tror, man kan løse de store etniske konflikter i Frankrig ved at ansætte folk i den offentlige sektor, så er man naiv.

Udviklingen fra den 31. oktober da Libération skrev ovenstående og til i dag fortæller, at det er noget, man skal tage alvorligt.

Det drejer sig om millioner af mennesker. Mange uden uddannelse. Hvad vil man sætte dem til i det franske samfund, hvor tilliden til ghetto-muslimerne er helt i bund - for nu at sige det meget høfligt.

Situationen i Frankrig er den, at enten tager man fat på repatrierings-politikken, som Le Pen klogt har slået til lyd for, eller også vil udviklingen gå sin skæve gang og tage magten fra de franske myndigheder.

Kilde. Dagbladet Information. Den 1. og 3. november 2005.