24.04.2015
Den 24. april.
Forfatter: HV
100-årsdag for begyndelsen på tyrkernes udryddelse af det store mindretal af kristne armeniere
I dag er det 100 år siden, Tyrkiet påbegyndte udryddelsen af landets kristne armeniere. 1,5 millioner armeniere og flere hundrede tusinde kristne grækere og assyere blev nådesløst myrdet i de efterfølgende måneder.
DR-K bragte i anledning af 100-året for folkemordet en meget seværdig film.
På filmen møder vi bl.a. nulevende tyrkere, som har opdaget, at deres forældre var nogle af "dem der undgik sværdet", som tyrkerne kalder de børn, som de stjal og tog til sig, da resten af den kristne familie blev udryddet.
De uhyggelige begivenheder ligner til forveksling dem, som i dag udspilles i de områder, hvor Islamisk Stat hærger.
Se filmen her: DR-K
|