Det er ikke gratis at indbyde over 20 millioner muslimske indvandre til Europa!!!

Optøjerne i Clichy-sous-Bois i Paris er et symptom på tilstanden i Europas storbyer.

For de fleste står Frankrig som et land, der er i harmoni med sig selv og ikke just føler noget mindreværd i forhold til andre vestlige lande.

Den franske elite har klart demonstreret sin foragt for en politiker som Jean-Marie Le Pen ved det seneste præsidentvalg.

Hans nationale budskab gad man ikke høre på.

Indvandringen til Frankrig fra især muslimske lande fortsætter derfor med uformindsket styrke.

Resultatet ser vi netop i disse dage, hvor ghetto-forstaden i Paris Clichy-sous-Bois står i brand nu på sjette dag.

Her kan man tale om manglende sammenhængskraft!!

Sådan er situationen i mange franske storbyer.

De er som slumrende vulkaner, der kan komme i udbrud ved det mindste etniske sammenstød med de franske myndigheder.

I Clichy-sous-Bois var det en tragisk hændelse med to helt unge mænd af afrikansk baggrund, der på flugt fra politiet klatrede over et hegn til en relæstation og landede på transformatoren.

Politiet jagtede gerningsmændene til et røveriforsøg mod en virksomhed i området.

Den franske indenrigsminister Nicolas Sarkozy, der går med præsidentambitioner, gør et forsøg på at stabilisere 25 stærkt belastede områder rundt om i Frankrig.

Men her vil den politiske elite komme til kort. Der er ganske enkelt kommet for mange indvandrere til Frankrig.

Den eneste politiker i fransk politik, der har et realistisk bud på den håbløse situation, er Jean-Marie Le Pen.

Han vil gøre det eneste fornødne, - nemlig iværksætte en storstilet repatriering.

Denne vanvittige udvikling belaster naturligvis de offentlige budgetter med det til følge, at der bliver mindre til de svageste franskmænd, der er på overførselsindkomst.

Det samme billede er tilfældet i Belgien, hvor antallet af flygtninge/indvandrere er meget stort.

Men nu begynder det at knibe for de to landes elitære magthavere.

Virkeligheden kan man ikke snyde!!!

Den 18. oktober skriver den franske avis Le Depèche følgende:

”Statistikker kan vildlede. Ifølge nye tal lever 6 procent af den franske befolkning under fattigdomsgrænsen (600 euro om måneden) det er angiveligt kun halvt så mange som i 1970.

Alligevel synes fattigdommen i dette land uophørligt at vinde terræn. Den øgede aktivitet i Restaus du cæur´s suppekøkkener er et tydeligt barometer for det sociale forfald.

Det nytter ikke at Frankrig roser sig af at være verdens femterigeste magt – vor nation udskiller en fattigdom, vi ikke har set mage til i 20 år.

Manglen på anstændige boliger er det største problem – ganske som i 1950érne, da abbed Pierre gjorde kampen for at løse dette problem til sin sociale mærkesag.

Et bevis på at fremskridtet ikke altid er lineært og ofte går hånd i hånd med social udstødelse.”

Den 17 oktober skriver den amerikanske Christian Science Monitor følgende:

”Belgien var lukket ned den 7. oktober af en generalstrejke, da fagforeningerne protesterede imod forhøjelser af pensionsalderen fra 58 år til 60 år.

Men Belgien har som mange andre rige nationer intet valg. I USA bliver de første babyboomere 60 år i år.

Disse generationer tæller så mange som 78 mio. mennesker, der umuligt kan få deres pension og medicin-omkostninger betalt af den stadig mindre yngre arbejdsstyrke.

Regeringerne i de rige lande er nødt til at gentænke pensionskonceptet og gøre det lettere for ældre at fortsætte med at arbejde.”

Ja, tænk engang, den forslidte minearbejder har troskyldigt stolet på, at hans parlamentariske repræsentant, varetog hans fuldt fortjente tarv.

Det viser sig ikke at være tilfældet.

Det er tid til national samling i Europa!!!

Kilde: Dagbladet Information. Torsdag den 20. oktober 2005

          MetroXpress. Mandag den 31. oktober 2005