Tag beg på fingrene, Krarup!!

MF. for Dansk Folkeparti, sognepræst Søren Krarup, havde onsdag d. 5.11 en kronik i Morgenavisen Jyllands Posten under overskriften ” Kulturkampen - opgørets nødvendighed.”

Krarup giver her en udmærket fremstilling af kulturradikalismens magtmonopol igennem de seneste 13o år.
Men samtidig hævder Krarup, at kulturradikalismens magt og indflydelse er stærkt på retur, og at et åndspolitisk systemskifte indfandt sig på valgdagen d. 20. november 2001.
Krarup hævder, at danskerne denne dag sagde et klart og tydeligt nej til den nationale selvdestruktion, som i mere end hundrede år har været kulturradikalismens anliggende.

Jeg er enig i, at en kulturkamp er vigtig og afgørende, og det vil være ønskeligt, at få den fædrelandsløse, kosmopolitiske tænkning trængt mest muligt tilbage.
Den tænkning, der har fremelsket rettighedstænkningen nationalt og internationalt. Den indirekte årsag til den katastrofale multietnisering og islamisering af de vesteuropæiske nationalstater, herunder Danmark.

Men jeg er ikke enig i, at valgdagen den 20 november 2001 kan tilskrives en så væsentlig historisk tildragelse.

Valgresultatet blev skabt bl. a. fordi Socialdemokratiets leder Poul Nyrup Rasmussen kun magtede at danse rundt i manegen som en fuldendt cirkusklovn det meste af valgkampen. Han undgik herved behændigt valgets hovedtema: ’fremmedpolitikken’. Det kom Dansk Folkeparti til gavn.

Venstres leder, Anders Fogh Rasmussen, havde mere styr over tingene. Han kørte i bedste præsidentstil rundt i en valgbus til mange af landets byer uden at støde vælgergrupperne med bastante holdninger.

Så var der Dansk Folkeparti, der klogt profilerede sig med en social ansvarlig politik, - og en klar linie i fremmedpolitikken. På dette område lovede partiet effektive stramninger i lovgivningen. Det gav et pænt valgresultat!

Det er forklaringen, Søren Krarup!!

Der er ikke sket nogen ændring rent åndspolitisk.
Her er alt ved det gamle.
I alle toneangivende aviser - til et hvis grad – minus - Morgenavisen Jyllands-Posten, er der intet ændret. Ej heller i radio og tv. Ja, selv i Folketinget er intet ændret.
Ministeriet Fogh Rasmussen har ikke tænkt sig at ændre ret meget, når det gælder fremmedpolitikken. Her er konventionsabsolutismen fuldt intakt. Ikke mindst hos Det Konservative Folkeparti, men også langt ind i Venstre.

Integrationsminister Bertel Haarder har klart demonstreret regeringens sindelag ved forleden at opfordre til boykot af et taxaselskab i Odense, der kun har danskere ansat.

Det er situationen, Søren Krarup!!


Det klares ikke med en åndskamp over et par årtier, hvis Danmark fortsat skal forblive som et dansk land for det danske folk.

Det kræver en særdeles skarp tone, hvor tingene siges lige ud.
Der skal være politikere på Christiansborg, der højt og tydeligt siger, at Danmarks største og vigtigste problem er, at der befinder sig 200-300.000 personer fra ikke vestlige lande, der rent fysisk ikke bør opholde sig i landet.
Det kræver politikere, der tør bruge ordet ’repatriering’ og ’udvisning’.

Det får man ganske givet beg på fingrene af!!
Men som Jens Toldstrup klogt har sagt: ”Uden kamp ingen sejr!”

Det haster Krarup!!