Fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har i forbindelse med Morgenavisen Jyllands-Postens frembringelse af 12 Muhammed-tegninger kaldt det ”Jyllands-Postens pubertetsagtige demonstration af sin ytringsfrihed”

11 ambassadører fra muslimske lande, med Egyptens ambassadør i spidsen, har opfordret statsminister Anders Fogh Rasmussen til at påvirke JP-redaktionen til ikke at bringe islamkritiske ytringer eller at bringe billeder af profeten Muhammed.

Det vil for en dagbladsredaktion være lig med en mundkurv.

Det kan en fri og selvstændig redaktion som JP-redaktionen naturligvis ikke arbejde udfra.

Jura-professoren Eva Smith taler om ”provokation”. Andre, bl.a. religionshistorikeren Mikael Rothstein, mener, at Morgenavisen Jyllands-Posten generelt er fjendtlig indstillet over for muslimer.

Man kan roligt sige, at de tre: Smith, Rothstein og Ellemann-Jensen er nogle ”kønne” soldater, når det gælder forsvaret af den frie meningsudveksling.

Men den megen debat kan undre.

Det der har været JPs ærinde i denne vigtige sag er, at ingen bladtegner i Danmark skal frygte for sin gerning, når en forfatter ønsker en tegning af profeten Muhammed.

Det må være et krav, enhver pressemedarbejder må stille.

Det var tilfældet med forfatteren Kåre Blüitgen.

Her ønskede en bladtegner at optræde anonymt, fordi han frygtede repressalier.

Det er kort sagt et modigt og prisværdigt forsvar for ytringsfriheden fra JP-redaktionens side.

Det er det, Uffe Ellemann-Jensen kalder pubertetsagtig optræden.

Det fortæller jo blot, at det var på tide Uffe Ellemann-Jensen forlod aktiv dansk politik, når han ikke længere har format til at fatte, hvad der er på højkant i denne sag.

Det er intet mindre end folkestyrets åndedræt, der bliver angrebet.

Det gør kirke og undervisningsminister Bertel Haarder til gengæld.

Ifølge en ledende artikel i JP den 30.10 har Haarder sagt følgende i et debatprogram i DR2, at man selvfølgelig ikke skal såre folks følelser blot for at provokere.

Men når man truer os med vold og drab, og når 11 ambassadører forlanger pressecensur, bliver vi nødt til at foretage den handling, der blev opfattet som provokerende, igen og igen, for det vil vi simpelthen ikke finde os i.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er også klar over, at det er en sag, hvor der ikke kan fifles med tingene.

I et JP-Interview med Anne Mette Svane og Jette Elbæk Maressa siger Anders Fogh Rasmussen følgende:

”Jeg vil aldrig nogen sinde acceptere, at respekt for folks religiøse holdninger skal føre til, at man lægger bånd på pressens muligheder for kritik, humor og satire.”

Det er opløftende med en statsminister, der har øje for vigtigheden af netop det frie ord.

Uffe Ellemann-Jensen, - han kan passe sin fiskestang. 

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, søndag den 30. oktober 2005.