15.06.2014
Terror mod rejsende på Høje Taastrup Station
Forfatter: HV
Flere "unge" er blevet anholdt, men de ansvarlige politikere går stadig frit omkring.
Trafikknudepunktet Høje Taastrup Station har i mere end et år været hærget af ca. 30 unge indvandrere, som har terroriseret rejsende med blandt andet vold, røverier og mord.
Endelig d. 12. juni skred politiet til anholdelse af fire af "de unge af andet etnisk herkomst end dansk", og der kan iflg. politiet ventes flere anholdelser i de kommende dage, når videooptagelserne er blevet set igennem.
På TV-lorry udtrykte en talsmand for politiet stor medfølelse med de anholdte, som han syntes, det var meget synd for. Han kunne ikke rigtigt svare på interviewerens spørgsmål om, hvorfor de rejsende har skullet finde sig i overfaldene i over et år. Men der forestår en lang række "bekymringssamtaler" mellem kommunen, politiet og "de unge" og deres familier, fortalte han med bekymring malet i ansigtet. Han udtrykte ingen medfølelse med de mange ofre for "de unges" hærgen.
Den alvorligste episode fandt sted d. 12. oktober 2013, da en ung dansk mand blev myrdet af to indvandrere. De fik efterfølgende fængselsdomme på henholdsvis 14 og 10 års fængsel. Derpå gik faderen til en af morderne i sultestrejke, idet han mente, at hans søn kun var blevet dømt, fordi han har sort hår, og han blev støttet af flere hundrede tyrkere.
Kilde: EkstraBladet 13/6 2014, SN 13/6 2014, TV-Lorry d. 12/6 2014
Kommentar: Det er svært at se formålet med de unge indvandreres tilstedeværelse i Danmark. Det er ligeledes svært at se formålet med tilstedeværelsen af flere hundrede tyrkere, som mener, at det er racistisk, når deres uopdragne afkom dømmes for mord. De politikere, som er skyldige i de pågældendes tilstedeværelse i landet, skylder Danmarks sagesløse indfødte borgere en forklaring.
|