Manuelt arbejde flyttes mod øst

Den 15. januar annoncerede den nordjyske elektronikvirksomhed Flextronics den snarlige afskedigelse af 700 af 1000 medarbejdere. Afskedigelserne er nødvendiggjort af, at den tyske producent af mobiltelefoner, Siemens, har opsagt sin samarbejdsaftale med Flextronics, idet Siemens for fremtiden vil få sine mobiltelefoner fremstillet i Østeuropa, hvor produktionen kan foregå til et betydeligt lavere omkostningsniveau.

Afskedigelserne markerer formodentlig afslutningen af det danske mobiltelefon-eventyr, som startede med oprettelsen af Dancall helt tilbage i 1980.

Udflytningen af arbejdsintensive opgaver til lande med et lavere lønomkostninger har taget fart i de seneste år.

I november 2003 offentliggjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregninger, som viser, at formodentlig omkring 10.000 danske arbejdspladser vil blive flyttet til Østeuropa og Østasien, hovedsageligt Kina, i 2004.

Akademikerarbejde flyttes også mod øst

Det nye i udviklingen er, at det ikke længere blot er det manuelle arbejde som flyttes til udlandet, - outsources, som det hedder på dansk-engelsk. Også akademiske og administrative opgaver, som kan rationaliseres, flyttes nu til udlandet.

Programmeringsarbejde, som er meget arbejdsintensivt, udføres i voksende omfang i udlandet. For eksempel får SAS og Cowi Consult nu programmeringsopgaver udført i Indien.

Ingeniørarbejde, juristarbejde og mange flere højt kvalificerede former for arbejde bliver i stigende "afkodet", hvilket vil sige, at rutinerne bliver beskrevet i detaljer og opdelt i moduler, hvorefter de kan udføres af avancerede computerprogrammer. For eksempel er den store industrivirksomhed Aalborg Industries i gang med at træne de ansatte på virksomhedens kontor i Korea til at bruge sådanne programmer, så de kan overtage salgs- og projekteringsarbejdet fra akademikerne i Aalborg.

"Vi ser nu ’den hvide revolution’ skylle ind over de akademiske og administrative arbejdspladser – white collar workers. Her venter lige så store rationaliseringsgevinster, som industrien har hentet hjem i årtier ved at erstatte mennesker klædt i blåt med robotter", udtalte Knud Sant, adjungeret professor ved Danmarks Tekniske Universitet, til Børsen 26/11 2003.

Den således globaliserede økonomi vil stille enorme krav til det danske samfund i årene fremover. Enten må løn og velfærdsniveauet tilpasses et internationalt niveau, hvilket vil betyde en betydeligt lavere levestandard. Eller også må danskerne uddanne sig til at ligge helt i front i den teknologiske udvikling.

Indvandrere uden kvalifikationer

På den baggrund er det alarmerende, at udviklingen på flere punkter går den modsatte vej.

Mens danske arbejdspladser nedlægges og flyttes til lande med et lavt lønniveau, tillader Danmark fortsat indvandring fra lande med et lavt lønniveau til Danmark. De arbejdsopgaver, som de pågældende indvandrere kan påtage sig, findes imidlertid ikke længere i Danmark, hvorfor de pågældende tildeles sociale ydelser, som er betydeligt højere end lønniveauet i de lande, de udvandrede fra.

Hvad værre er, så er de indvandrere, som Danmark tillader indvandring af, lidet motiverede til at uddanne sig og påtage sig arbejde.

Således meddelte Danmarks Statistik d. 29/12 2003, at "efterkommere af indvandrere fra de ikke-vestlige lande holder sig i stigende grad væk fra de videregående uddannelser i Danmark. Mens antallet af 20-29-årige efterkommere er vokset med 357 procent fra 1995 til 2002, er antallet af efterkommere på universiteterne kun vokset med 223 procent. I forhold til befolkningsgruppens størrelse viser Danmarks Statistiks nye opgørelse altså et klart fald".

Socialforskningsinstituttet offentliggjorde kort før udgangen af 2003 rapporter, som viser, at fire ud af fem somaliere står udenfor det danske arbejdsmarked, og at over 80 procent af indvandrerkvinderne ikke søger arbejde. 20 procent af mændene og 16 procent af kvinderne angiver som årsag, at "jeg ønsker ikke at arbejde".

Et trecifret milliardbeløb

At denne udvikling er en dyr historie for Danmark er alle politikere klar over. Senest skrev Mogens Lykketoft og Anne-Marie Meldgaard, Socialdemokratiet, i Jyllands-Posten 30/12 2003: "Der ligger et trecifret milliardbeløb i velfærdsforbedring for det danske samfund og venter på at blive samlet op, i takt med at indvandrerne kommer lige så godt i arbejde som de gamle danskere".

Et trecifret milliardbeløb – hvert år!

Regeringen nedsatte i efteråret en Velfærdskommission, som har følgende opgaver:

Kommission omkring den varme grød

Velfærdskommissionen bør udarbejde en cost-benefit analyse af de seneste 30 års udlændingepolitik: hvor store beløb har indvandringen tilført Danmark, og hvor store beløb har indvandringen kostet Danmark?

Dernæst bør Velfærdskommissionen beregne de økonomiske konsekvenser af en hjemsendelse af herboende udlændinge. Hvor store beløb vil Danmark kunne spare og hvor store beløb vil Danmark gå glip af? Hvad vil en hjemsendelse betyde for prisen på boliger, offentlige indtægter og udgifter osv.?

Hvis Velfærdskommissionen ikke kan, må eller tør udføre disse beregninger, vil dens arbejde være inderligt overflødigt.