10.10.2005

Tyrkiet bør erkende sine forbrydelser,

Forfatter: G. Johnsen

men det bør de europæiske stater, som stiltiende så på, også

Tyrkiet afkræves med rette en erkendelse og/eller en undskyldning for de folkemord og holocaust-aktioner, de har foretaget helt op til vor tid.

Men de europæiske stater, som stiltiende så på, skønt de vidste, hvilket djævelskab der foregik, skal de ikke også lægge kortene på bordet? Det ville klæde dem!

"Hæleren er lige så god som stjæleren" hedder det.

I 1923 ledsagede 20 franske marinesoldater den græske patriark til et møde, som den tyrkiske kommandant Nureddin havde bedt om. Efter mødet overlod han patriarken til pøbelens forgodtbefindende. De flænsede ham levende for øjnene af marinesoldaterne. De havde ordre om ikke at gribe ind.

Udenfor Smyrna havn lå der 21 fremmed krigsskibe (fra USA, England, Frankrig og Italien), som fulgte ordren om strikt neutralitet, mens de overværede tyrkernes nedslagtning af grækerne på byens havnemoler 1923. De mennesker, som svømmede ud mod krigsskibene, tog man ikke om bord!

Samme neutrale attitude kender vi fra de stater, som vidste eller burde have vidst, hvad der foregik i Hitlers koncentrationslejre, Stalins Gulaghav, Maos kulturrevolution, Nordkoreas fængsler etc. etc..

Og nu sidst hørte vi om hollandske FN-fredstropper, som stiltiende så på, at muslimske fanger blev myrdede i Jugoslavien.

Ingen stat er helt skyldfri i alle klodens brutaliteter. Mon ikke alt fortsætter i samme skure? Uanset EU og FN og menneskeretsorganisationer og Røde Kors og og og. Vil græsk-cyprioterne og diverse kristne enklaver i muslimske lande ikke også blive mejet ned uden at nogen griber ind - af hensyn til handelsaftaler og storpolitikkens militæralliancer?

Og hvad venter der forude i Europa, hvis islam får magt som de har agt?

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810