13.01.2004
Muslimsk magtovertagelse.
Forfatter: Vivi Andersen
Regeringen bør forberede befolkningen på den muslimske magtovertagelse.
Al ære værd for det arbejde der udføres af Bertel Haarder og hans ministerie. Som een af de der for år tilbage var med til at opbygge Rudolf Steinerskolen i Erritsø blev jeg involveret i Steiners pædagogik- /menneskesyn. Skrev speciale hvor jeg anvendte dette. Min tro har altid været, at der i mennesket findes evner for empati omfattende alt levende.
Og et ønske om at leve og lad leve. Men jeg er bange for jeg har måttet revidere denne opfattelse. Noget står over alt humanistisk for nogle grupper af mennesker. Disse grupper har ingen - overhovedet ingen interesse i Montesguires tankegang som har været den fremherskende her i Europa. Dette er ved at være et afsluttet kapitel.Det er åbentbart kun den almindelige dansker der kan regne sig frem til at vi indenfor en overskuelig fremtid vil leve i et Danmark med muslimsk flertal. Her er så mine spørgsmål: hvordan vil Bertel Haarder forberede danskerne på denne kommende realitet? Tror De, at et muslimsk flertal vil respektere gammeldanskerne, deres levemåde og Lutherske trosretning? Som humanist af uddannelse er jeg ikke superregner, men selv jeg kan regne ud at Danmarks udsigt har træk til fælles med Holland, hvor det første hollandskfødte barn omkring 2030-32 vil blive født ind i et Holland med muslimsk flertal.
Skulle Danmark være en undtagelse? Jeg tillader mig at tvivle. Jeg vil mene det vil være mest ærligt - og humant - overfor gammeldanskerne at forberede os på een eller anden form for overlevelsesmåde. Særlig fortvivlet kan jeg blive når jeg tænker på bl.a. mine børnebørn og hvad vi overlader til dem. Dem skylder vi at finde en strategi - for i Deres hjerte, Bertel Haarder, tror De så på et fælles arbejde for velfærdsstaten Danmark, hvor loyaliteten overfor Danmark kommer før Islam ?
|