EU er for europæiske lande!!! 

Som bekendt er Tyrkiet nu ansøgerland til fuldt medlemskab af EU.

Det sker trods stor folkelig modstand i næsten alle EU-lande.

Fra dansk side er der trods alt givet nogle signaler, der klart fortæller, at Tyrkiet ikke kan være sikker på fuldt medlemskab, men til gengæld kan være sikker på en udvidet samarbejdsaftale, der kan være til gavn for både Tyrkiet og EU.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har i denne situation klogt valgt en mere realistisk bedømmelse end nogle af de øvrige EU-statsledere.

Udenrigsminister Per Stig Møller har udtalt, at det kan komme på tale med en begrænsning vedr. den frie bevægelighed for arbejdskraft.

Man må sige, udenrigsministeren har fornemmelse for en central del af modstanden mod Tyrkiets medlemskab af EU.

Personligt tror jeg ikke på, at Tyrkiet bliver fuldt medlem af EU. Dertil er forskellen kulturelt og politisk ganske enkelt for stor.

Men Europa har en stor interesse i at have et godt og nært forhold til Tyrkiet.

De næste årtier bliver der kamp om olieleverancerne.

Her har den vestlige verden dårlige kort på hånden. Nye storkunder i Asien har meldt sig på markedet!!

Oliereserverne ligger som bekendt hovedsageligt i den islamiske verden, som den vestlige verden er aldeles afhængig af.

Derfor skal den sikkerhedspolitiske alliance til Tyrkiet igennem NATO opretholdes helt og fuldt.

Det vil i praksis sige fuld kontrol over tilstrækkelige leverancer af arabiske olie til Vesten!!!

Men fuldt tyrkisk medlemskab af EU vil være en politisk brøler for Europa.

Som Kristelig Dagblads chefredaktør Erik Bjerager skriver i en ledende artikel tirsdag den 4. oktober:

”Den folkelige pris for at sige ja til Tyrkiet vil være en endnu større skepsis over for det europæiske projekt.

Folkeafstemningernes afvisning af Forfatningstraktaten i først Frankrig og siden i Holland var en strømpil på det svigtende folkelige grundlag for EU-samarbejdet.

Fortsætter den europæiske politiske elite på en kurs, som befolkningerne så massivt modsætter sig, er de ikke blot visionære foregangsmænd for visionsløse befolkninger – sådan som de selv ser sig, – men politiske selvmordspiloter, der spiller hasard med den europæiske fremtid.

Gårsdagens beslutninger om at åbne for forhandlinger med Tyrkiet vil give de politiske højrekræfter i Europa medvind og svække opbakningen til hele det europæiske samarbejde.

Der er to udgange på den ulykkelige situation, som EU er blevet bragt i:

Enten er det Tyrkiet, der bliver holdt for nar og ender med at få nej, når et af de øvrige medlemslande efter folkepres om nogle år nedlægger veto.

Eller også holdes de europæiske befolkninger for nar, fordi politikerne ikke lytter til deres skepsis. Begge dele kan få fatale konsekvenser.”

Jeg er ganske enig med Kristeligt Dagblads chefredaktør.

Men der er delte meninger rundt om i Europa. I Østrig er der stor modstand.

Die Presse i Wien skriver bl.a.:

”-Egentlig kan vi godt lide den slags konflikter – vi Østrigere. Nu kan vi igen takket være regeringen føle os som David, der kæmper mod Goliat. Men pas på:

Den slags simple følelser er fejlplacerede i debatten om det tyrkiske EU-medlemskab.

(….) Det vigtigste er at gøre det rigtige for Europa. Det gælder for det første om ikke at drive rovdrift på befolkningens tålmodighed med det europæiske projekt.

Det gælder for det andet om at beskytte EU mod at begå en kæmpe fejltagelse.”

Frankfurter Allgemeine Zeitung i Tyskland er forstående overfor Østrigs modstand og skriver bl.a.:

”-I det mindste ønsker Østrig at præge Europa i stedet for blot at være på slæb af begivenhederne.

Hvilken værdi har enkeltstaternes højt besungne nationale suverænitet, hvis en national regering ikke må sige, hvordan den ønsker, Europas fælles fremtid skal forme sig.”

I Storbritannien er der andre toner. Her skriver The Independent følgende:

- Det værste argument for at støtte Tyrkiets optagelse i EU er, at det modsatte vil ødelægge Vestens forhold til den muslimske verden.

Det er fornærmende ud over alle grænser at antage, at muslimer vil reagere på en afvisning af Tyrkiet med at vende sig mod al-Qaeda.

Årsagen til, at Tyrkiets ansøgning bør støttes, er, at det er rigtigt for Europa, for Tyrkiet og for at fremme de universelle menneskerettigheder.”

De gode redaktører på The Independent må have misforstået noget.

Der findes ingen anti-tyrkiske bevægelser i noget EU-land. Men der er en vis skepsis tilstede rundt om i Europa.

Et land, der ønsker samkvem med 25 andre demokratiske lande, må kunne forstå, at et grusomt og bestialsk folkemord i Armenien i den helt store målestok ikke kan bortforklares.

Det er begået af Tyrkiet!!!

Dette må Tyrkiet vedstå sig, - hvis et fortroligt samarbejde med Europa skal kunne blive til noget.

Dette krav må Danmarks begavede og historisk kyndige udenrigsminister Per Stig Møller stille den tyrkiske forhandlingsdelegation fra forhandlingernes begyndelse.

Det skylder Europa det armenske folk!!!

Og Tyrkiet må få lukket dette blødende sår. Ikke mindst overfor Armenien, men også af hensyn til Tyrkiets og tyrkernes egen selvforståelse.

Et folk og en stat kan ikke virke og leve på en løgn.

Men EU, har ingen interesse i at vende Tyrkiet ryggen.

Alle kan have stor fordel af et udvidet teknisk og økonomisk samarbejde; især på det forsvars og sikkerhedspolitiske område.

Dette samarbejde vil naturligvis give Tyrkiet en tilskyndelse til at nærme sig europæiske normer, med frihed og sikkerhed for det enkelte menneske, samt religiøse minoriteter. 

Alt dette kan udmærket finde sted inden for rammerne af en udvidet samarbejdsaftale med EU. Må dette blive slutresultatet af de næste års forhandlinger.

Kilde: Kristeligt Dagblad. Tirsdag den 4. oktober 2005.