02.10.2005

Runes rørende runer

Forfatter: Poul Vinther Jensen

REPATRIERING, - det nødvendige ræsonnement!!!

REPATRIERING, - det nødvendige ræsonnement!!!

I en større artikel i Dagbladet Politiken lørdag den 24. september skriver Rune Engelbreth Larsen under overskriften ”En lykønskning og en krigserklæring til DF” bl.a.:

”Transformationen er ved at være til ende.

Tidligere frontfigurer og fodsoldater i Den Danske Forening, som vi blev advaret imod for 10-15 år siden, er blevet toppolitikeres pressechefer (Søren Espersen og Henrik Gade Jensen), chefredaktør på Berlingske Tidende (Niels Lunde), indflydelsesrige folketingspolitikere (Krarup Langballe) – om bare et valg eller to måske sågar ministre.

Tillykke Pia, Den danske Forenings metastaser er for længst trængt ind i Dansk Folkeparti, hvis metastaser for længst er trængt ind i det danske samfund.”

Rune Engelbreth Larsen kommer vidt omkring i sin artikel.

Det går bl.a. ud over BTs chefredaktør Erik Meier Carlsen, forfatteren Ralf Pittelkow, Mogens Camre og Karen Jespersen.

De er alle ifølge Engelbreth Larsen ukritiske overfor den aktuelle udvikling i fremmedpolitikken.

Til slut i artiklen skriver den tidligere formand for Minoritetspartiet følgende:

”Dansk Folkepartis metastaser er trængt ind i publicservice-kanalernes bredbånd og sendeflade, hvor magtkritiske røster kun overlever på lånt tid, før den nationalistiske tsunamis censur og selvcensur også skyller P1 og DR 2  i det store medielokum af boligprogrammer og døgnfluestjerner og madopskrifter og brystoperationer.

Alt sammen på kun ti år.”

Rune Engelbreth opfordrer til sidst danskerne til et opgør med tendensen med følgende salut:

”Kære Danskere, dette er ikke et oplæg til debat, men en krigserklæring mod den kulturracistiske tidsånd, der har besat Den Danske Forening, der har besat Dansk Folkeparti, der har besat Danmark.”

Til Rune Engelbreth oplysning kan jeg anføre følgende:

Den Danske Forening befatter sig ikke med at sprede racistiske metastaser. Det har vi flere landsretsdomme, der giver os medhold i.

Vi har igennem foreningens 18 års levetid stilfærdigt forsøgt at beskrive og advare imod de opløsningstendenser, som masseindvandring fra den islamiske kulturkreds ville afstedkomme - og har afstedkommet!

Vi hader ikke nogen!!!

Vi agter ethvert lovlydigt menneske.

Uagtet kulturkreds, hudfarve, fysiognomi og hvad der ellers kan skille mennesker.

Men det er ikke ensbetydende med, at alverden skal bosætte sig i Danmark.

Den Danske Forening har det udgangspunkt, at Danmark – ikke – er et indvandrerland for kollektiv indvandring.

Derfor har vi tilladt os at opponere imod den førte fremmedpolitik.

Enhver, der følger med, kan i dag se, at Den Danske Forening har fået så sørgeligt ret.

Sammenhængskraften i Danmark er for nedadgående.

Kultursammenstødene mellem islam og den europæiske tradition udvikler sig i hastigt tempo.

Den økonomiske udvikling tilsiger danske politikere at forklare, hvordan man vil finansiere et samfund med 4-500.000 tusinde fremmede på overførselsindkomst om ganske få år.

Derfor er det naturligvis glædeligt, at DDFs virke har betydet, at der er kommet en ny dagsorden i dansk politik, hvor man er begyndt at beskæftige sig med de problemer, som de selvsamme politikere skabte i perioden 1965- 2005.

Men det er slet ikke tilstrækkeligt!!!

Nu gælder det om at få Folketinget til at indse katastrofens omfang.

Det vil helt kontant sige, at få implementeret en repatrieringspolitik.

Det er nødvendigt, at hovedparten af herboende muslimer bliver repatrieret til deres hjemlande.

Da et flertal af danske vælgere og politikere igennem flere årtier har godkendt den store indvandring, må en repatrierings–lovgivning naturligvis indeholde alle former for medmenneskelige hensyn overfor de mennesker, den kommer til at berøre.

Her er Folkeretten et godt juridisk instrument.

Den proces bliver ikke let, - selv Dansk Folkeparti har berøringsangst overfor begrebet repatriering.

Men det er bydende nødvendig, hvis det danske folk vil undgå at komme i mindretal i deres eget land.

Det er kort sagt det ræsonnement, der er nødvendigt.

Om det bliver muligt, er alene op til vælgerne!!!

 

Kilde: Dagbladet Politiken, lørdag den 24. september 2005.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810