Voice for EUROPE

Ved et møde i Den Danske Forening 4/9 var der gæsterepræsentanter tilstede fra den tværpolitiske borgerbevægelse Voice for Europe.

Her fortalte ledende personer fra bevægelsen om en række demonstrationer imod Tyrkiets medlemskab af EU i flere europæiske byer.

Med start i Budapest 13. juli. Efterfølgende med daglige demonstrationer i: Bratislava – Wien – Luxemburg – Bruxelles – Paris – London – Haag – København – Stockholm – Helsinki – Vilnius – Warszawa – og Prag den 29. juli.

Voice for Europe  er repræsenteret overalt i EU.

Med godt to hundrede aktive mennesker, der udover demonstrationerne tager direkte kontakt til politikerne, hvor der er mulighed for det. Blandt andet i EU-Parlamentet.

Bevægelsens politiske mål og opgave er at påvirke europæiske politikere og vælgere til at afvise Tyrkiets ansøgning om fuldt medlemskab af EU.

Voice for Europe er ikke anti-tyrkisk, - men bevægelsen har den opfattelse, at Tyrkiet ikke passer ind i EU-samarbejdet.

I en velskrevet folder gør Voice for Europe sin stilling op med følgende argumenter:

Tyrkiet er ikke et Europæisk land

At starte forhandlinger med Tyrkiet er uansvarligt !

At afslå et fuldt medlemskab udelukker ikke et prioriteret partnerskab.

*Manglende respekt for kvinders og minoriteters rettigheder.

Tyrkiske traditioner og religiøse love garanterer ikke lige rettigheder for kvinder og mænd.

Dette år i marts slog regeringens styrker brutalt ned på en fredelig demonstration for kvindernes rettigheder.

Næsten 50% af kvinderne i Tyrkiet er udsat for vold i hjemmet. Selv blandt tyrkiske immigranter i den Europæiske Union er æresdrab en hyppig begivenhed.

Den kurdiske minoritet på 20% af befolkningen har ikke ordentlige minoritetsrettigheder i Tyrkiet.

*Overtrædelse af fundamentale frihedsrettigheder, ikke mindst religionsfriheden.

Den Tyrkiske stat afviser systematisk at etablere kristne skoler. Staten eksproprierer  bygninger fra de eksisterende kristne kirker eller nægter tilladelse til at renovere dem, i kontrast til Europa, hvor alle religioner, også islam, kan praktiseres frit.

*Tyrkiet benægter sin egen fortid.

Tyrkiet har stadig ikke anerkendt folkemordet mod armenerne i 1915, hvor 1,5 millioner armenere blev slået ihjel.

Tyrkiet har holdt Nordcypern besat siden 1974, og anerkender stadig ikke cypriotiske Republik fuldt ud, på trods af at landet er medlem af den Europæiske Union.

*Traditioner og religiøse love er meget forskellige fra de europæiske.

De nylige love kan ikke uden videre ændre de dybt rodfæstede værdier og traditioner i det tyrkiske samfund, især ikke nu, hvor den religiøse interesse er stærkt tiltagende.

I 2004 forsøgte Tyrkiet at gøre utroskab strafbart. Loven blev afvist i sidste øjeblik efter stærkt pres fra EU.

Tilsvarende har regeringen også søgt at fjerne adgangskravene til imam-studierne for at få     uddannet endnu flere religiøse ledere.

*Det tyrkiske samfund er baseret på grundlæggende andre værdier end de europæiske.

Man kan ikke vurdere et land uafhængigt af dets kultur, religion og samfundsmentalitet.

Det er endnu ikke lykkedes for noget muslimsk land at indføre demokratiske og sociale strukturer på linje med vestlige lande.

Uligheden mellem mænd  og kvinder, de stramme regler, samt de moralske og traditionsbundne forbud har rødder i religiøse love.

Tyrkisk historie og kultur har igennem historien udviklet sig parallelt med Europas, og fortjener respekt i sig selv, men den nationale identitet, der er nødvendigt for et ligeværdigt og frugtbart samarbejde i Europa, er i Tyrkiet meget forskellig fra de nuværende EU-medlemslande.

I det tyrkiske samfund – der i hvert fald på papiret har en vis adskillelse af stat og religion – er det meget vanskeligt at forestille sig en gennemgribende accept af europæiske værdier og love.

*De fleste tyrkiske immigranter integrerer sig ikke i de europæiske samfund.

Alene i første halvdel af 2005 er seks tyrkiske kvinder dræbt af deres familier, blot i Berlin, fordi de ikke ville leve i tvangsægteskab arrangeret af deres familier.

Æresdrab er et alvorligt problem i de tyrkiske samfund i Tyskland, Frankrig, Holland og mange andre europæiske lande.

Den største del af de tyrkiske immigranter lever i ghettoer, og en anseelig del taler ikke engang værtslandets sprog.

Det er ikke lykkedes de europæiske stater at integrere mennesker med fremmede kulturbaggrunde.

Det udløser identitetskriser hos anden – og tredjegenerations indvandrere, og lokker mange i fundamentalistisk retning.

Hvis vi skulle integrere Tyrkiet selv, ville de nuværende problemer blive mangedoblet, og sammenblandingen af de stærkt forskellige kulturer ville udløse endnu voldsommere sociale spændinger i EU´s medlemslande.

*Optagelse af Tyrkiet ville overbelaste den Europæiske Union på lang sigt.

Tyrkiet er meget økonomisk tilbagestående sammenlignet med EU. Men i modsætning til EU, hvor befolkningstallet falder, er befolkningstallet i Tyrkiet kraftigt voksende.

Som en konsekvens af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed ville store mængder af arbejdsløse kunne søge arbejde i Europa, hvilket ville give voldsomme spændinger på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed.

Ifølge statistikken er købekraften (PPS) i Tyrkiet i 2003 på 12,3% af EU 15 (EU inden optagelsen af de 10 nye stater) mens human development index (HDI) placerer Tyrkiet som nr. 88 (På linje med Jordan).

33% af befolkningen arbejder i landbruget, sammenlignet med 4% i EU 15. Tyrkiets areal og befolkning er næsten  lige så stor som de ti nye medlemslande tilsammen, men Tyrkiets bruttonationalprodukt (BNP) ligger på halvdelen af de ti nye lande.

Der er ikke udsigt til, at de vil nå europæisk niveau, heller ikke på lang sigt.

Tyrkiets BNP pr. indbygger er under 10% af gennemsnittet i EU.

Mere end halvdelen af arbejdsstyrken arbejder i den sorte økonomi. Korruptionsindekset er 3,5 gange højere end i EU 15. Tyrkiets udlandsgæld er på 74% af BNP, hvormed Tyrkiet er et af de mest forgældede lande i verden.

*Efter en eventuel optagelse ville Tyrkiet være et af EU´s største enkeltlande. Ville EU være i stand til at klare denne udfordring?

Ifølge FN`s demografiske prognoser vil Tyrkiet have 89 millioner indbyggere om 20 år, og dermed have større befolkning end noget land i EU.

På trods af sin svage økonomi ville det være et af de mest indflydelsesrige lande i unionen, politisk og militært set.

Selv  hvis politikerne prøver at gøre Tyrkiet til en ægte demokratisk stat, er det umuligt at ændre vaner og tankemåder for de 70 millioner mennesker fra dag til dag – det er ikke engang lykkedes for alvor i de 80 år, der er gået siden Kemal Atatürks reformarbejde.

Da EU endda har en kraftig intern krise i øjeblikket, bliver det ekstra vanskeligt at integrere Tyrkiet indenfor en overskuelig fremtid.

EU bør fokusere på at fungere bedre frem for at blive større.”

Jeg er ganske enig med voice for Europe heri.

Kilde: Folder udarbejdet af Voice for Europe