I Sverige har nogle indvandrere påtaget sig den interessante opgave målbevidst at forfladige eller nedgøre svensk sprog.

Børn og unge i ghettokvarterer (2. eller 3. generation efter analfabetiske indvandrere - i forskønnende omtale kaldet "tosprogede") kan ikke ordentlig svensk. De snakker et selvgjort lokalslang med blandede levn fra forældrenes sprog – fra urdu, tyrkisk, arabisk eller hvad det nu måtte være.

For at fremskynde nedbrydningen af svensk og gennemtrumfe brugen af indvandrerslang startede den 22-årige Zanyar Adami bladet Gringo, som tog sigte på Stockholms forstadsghettoer. Han bakkedes op af gratisavisen Metro, hvor han skrev artikler. Metros chefredaktør, Sakari Pirkänen, var med på idéen, og Gringo kom på gaden som et gratis tillæg til Metro – og dermed i stort oplag.

Nu vil Svenska Akademien – Sveriges øverste sproglige myndighed (svarer omtrent til Danmarks sprognævn) optage hundredvis af slangordene i deres ordliste som korrekt svensk, skønt komplet uforståelige for de fleste svenskere.

Zanyar Adami siger: "Det er vidunderligt. Vi har arbejdet på dette, ikke bare vi, men også många andra, før att få disse ord ind i ordlisten, for at give dem den värdighed og status, som de fortjener. Det er en del af det svenske sprog."

Og Gringos chefredaktør Carlos Rojas Beskow forklarer: Det er bare en ny dialekt, som folk ikke er vant til. Vi skal ikke tilpasse os til rigssvensk, men fortsætte at udvikle millionprogramsdialekten, så dens status højnes. For mig er det vigtigt at vise, at det også er muligt at få plads i aviserne med millionprogramsvensk."

Da Gustaf 3 stiftede Akademiet 1786, var dets vigtigste opgave at arbejde for sprogets "tydelighed, udtryksfuldhed og anseelse". Akademiet har oplevet op- og nedture, men har næppe tidligere strejfet bunden i den grad som nu.

Der er rige muligheder forude. Sveriges indvandrere kommer fra 123 forskellige sprog!

Indvandrere synes at tro, at import af simpel middelmådighed vil skabe højkultur og velfærd.