08.01.2004

Intolerancens demonstration på Rådhuspladsen.

Forfatter: Poul Vinther Jensen.

Søndag d. 21.12 var der en mindre artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten ved journalist Mikkel Thastum med overskriften ”USA: Indvandring skaber spændinger”

Intolerancens demonstration på Rådhuspladsen.

Søndag d. 21.12 var der en mindre artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten ved journalist Mikkel Thastum med overskriften ”USA: Indvandring skaber spændinger”

I artiklen citeres følgende fra den seneste udgave af en årlig rapport fra USAs udenrigsministerium om religiøse gruppers rettigheder:

”Der eksisterer generelt et fredeligt forhold mellem de enkelte religiøse grupper, selv om den

senere tids betydelige muslimske indvandring har medført en vis spænding i forhold til flertallet af befolkningen, der tilhører den luthersk-evangeliske kirke.”

Det har de fleste danskere været klar over længe!

Den islamiske kulturkreds har intet at byde på, når den møder den vesteuropæiske og nordiske livsopfattelse.

Her skelnes der skarpt imellem Kejserens rige og Guds rige modsat Islam, der er et altomfattende - og dermed totalitært tankesæt, der kan sammenlignes med totalitære ideologier som nazismen og den marxistiske kommunisme.

Der er en verden til forskel på Islams formørkede sharialovgivning og det sindelag og den tænkning, der ligger bag, og Vesteuropas stolte retstraditioner, der bygger på Montesquieus principper om opdeling af retsbegrebet i den lovgivende, dømmende og udøvende magt.

Det er en udfordring, ingen politikere kan sidde overhørig, hvis man har til hensigt at bevare Europa som et frihedens område.

Det er der nu en aktuel anledning til at tilkendegive.

På fredag d. 9 januar kl.14.30 står 17 muslimske organisationer bag en demonstration på Rådhuspladsen i København.

Demonstrationen afholdes, fordi herboende muslimer mener, der er en stigende modvilje mod Islam. En modstand, der ifølge de muslimske organisationer, er opstået her i landet og generelt i Europa. Det er  bl.a. tørklædesagen, der har bragt det ømfindtlige islamiske sindelag i kog.

Ja, enigheden og freden er forbi i Danmark. Det skyldes, at vi er et folk, der er formet af den luthersk-evangeliske kirke. Derfor er vi mere end modvillige mod Islam i vort land, fordi Islam nemt kan udvikle sig til en stat i staten, der ikke bør få varigt indpas i Danmark eller Europa.

At den tyske præsident Johannes Rau nu sætter lighedstegn ved tørklædet og korset er uforståeligt.

Det første er et magtsymbol, der byder på hævn, gengældelse og total magt over sindet.

Det sidste er et religiøst tegn, der taler om tilgivelse. Raus holdning er udtryk for et ønske om neutralitet over for alle religioner under henvisning til den tyske forfatning.

Det er ikke muligt, når det gælder Islam. Man kan ikke være tolerant overfor intolerancen, - hvis man samtidigt ønsker at fastholde en fri og åben forfatning.

Integrationsminister Bertel Haarder er da også bekymret og siger, at konklusionen i rapporten  ikke kommer bag på ham.

Han advarer samtidigt om, at spændingerne kan blive endnu værre. Haarder fortsætter:

”Befolkningerne i de europæiske velfærdsstater er ikke vant til den voldsomme folkeblanding. Det bliver sværere at håndtere i fremtiden, og jeg er bange for, at det er et problem, der vil komme højere op på den politiske dagsorden. Især, hvis der ikke bliver gjort noget ved de voldsomme integrationsproblemer.” Helt enig, Bertel Haarder!!

Men problemet løses ikke ved integrationsplaner med efterfølgende milliardbevillinger.

Det hjælper heller ikke, at man omdøber de indvandrede muslimer til ”ny - europæere”. De er ikke og bliver aldrig europæere, - fordi de er muslimer.

Det viser al erfaring fra en lang række lande, der har haft muslimske mindretal i århundreder.

Derfor er opgaven for en dansk integrationsminister den, at overflødiggøre sig selv, ved at arbejde på at få vedtaget tilbundsgående repatrieringsplaner med det sigte, at den Islamiske kulturkreds ikke vinder indpas i Danmark og Europa.

Alle andre løsningsmodeller er ikke politisk ansvarlige!

   

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810