09.09.2005
Hveranden svensker ønsker Tyrkiet ind i EU
Forfatter: G.Johnsen
Men i resten af Europa har befolkningerne opdaget, hvad der går i svang
"Hveranden svensker ønsker Tyrkiet ind i EU. Det viser det sidste EU-barometer" skriver TT og svensk TV den 7. september. Og fortsætter: "blandt EU´s befolkninger som helhed går 35 % ind for et tyrkisk medlemskab".
Som sædvanligt undgår man enhver omtale af forhold, som ikke værdsættes af de svenske magthavere.
Befolkningernes støtte til Tyrkiets medlemskab er i virkeligheden på vej nedad.
Den engelske Financial Times bragte en redegørelse på sin internetside den 8. september (FT.com), hvor Daniel Donbey refererer fra Bryssel:
En meningsmåling i ni EU-lande i maj og juni for den tyske Marshall-fond viste 22 % støtte til Tyrkiets medlemskab, mens 29 % var direkte imod og 42 % ikke havde nogen mening om sagen. I Frankrig var der bare 11 % støtte, i Tyskland 15 % og 22 % i Polen. Meningsmålingen afslørede en faldende kurve i forhold til EU-kommissionens meningsmåling nogle få uger før, hvor man noterede, at både Frankrig og Tyskland tegnede sig for 21 % støtte til Tyrkiet. Også i
England, som ellers var Tyrkiets faste støtte, er procenten gået ned fra EU-kommissionens 45 % til den nuværende 32 %.
En meningsmåling i Danmark, udført af Greens analyseinstitut i begyndelsen af september, viser stærk modstand mod et tyrkisk medlemskab, rapporterer Dagbladet Børsen: 62,8 % imod, 24,2 % for, 7,3 % ved ikke og 5,6 % er ligeglade.
Den tyrkiske militære invasion på Cypern og Ankaras modvilje mod at anerkende staten Cypern, som er medlem i EU, er ikke bare et alvorligt dilemma for EU, men har også skabt nye spændinger inden for Tyrkiet mellem nationalister og kurdere, skriver Vincent Boland fra Ankara i Financial Times. Et par hundrede personer er blevet anholdt.
De lande, som ligger nærmest Tyrkiet, og som fra deres historie kender den undertrykkelse, de har været udsat for under tyrkerne, er naturligvis mest negative til et tyrkisk medlemskab i EU. I Ungarn opstod der i foråret en folkebevægelse imod et tyrkisk medlemsskab i EU, "Voice For Europe". Blandt alle EU-landene er modstanden størst i Østrig med 80 %. I Tyskland 74 %, i Luxemburg 72 % og 70 % både i Frankrig og i Grækenland.
Men Svenskerne synes ikke at vide, hvad det hele drejer sig om.
|