29.08.2005
Kristenforfølgelserne fortsætter i Kosovo
Forfatter: Harry Vinter
To unge serbere myrdet og to andre såret i provinsen, som står under FNs ”beskyttelse”
Om aftenen d. 27/8 blev der affyret skud imod en bil med 4 unge serbere på vejen mellem Pristina og Strpce. Herved blev det ene hjul punkteret. Da de unge stod ud af bilen for at skifte hjul, kørte en hvid Mercedes op på siden af dem, hvorefter der blev affyret flere skud mod de unge serbere. To af dem blev dræbt på stedet, mens de to andre blev såret.
Serbernes bil bare de gamle jugoslaviske nummerplader og ikke de nye plader, som FN har indført. Hermed var de pågældede nemme at identificere som serbere, udtaler den serbiske borgmester i Strpce.
Serbiens premierminister Vojislav Kostunica udtalte efter mordene, at FN-missionen og dens repræsentanter er ansvarlige for den albanske terror mod serberne. Beskeden til serberne er, at de skal forsvinde eller dø, og det har været beskeden siden FN rykkede ind i provinsen i juni 1999, tilføjede han.
Serbiens præsidens Boris Tadic forudså, at ingen bliver dømt for forbrydelsen, ligesom ingen er blevet dømt for de talrige forbrydelser serberne har været udsat for i de 6 år, der er gået, siden FN tvang de serbiske sikkerhedsstyrker ud af provinsen.
FNs øverste repræsentant i Kosovo, danskeren Søren Jessen-Petersen, udtalte, at han er ”chokeret”.
Kilde: http://www.kosovo.com/news/archive/2005/August_28/3.html
|