Af JP 21/8 fremgår, at P.C. Matthiessens advarsler om befolkningsudviklingen i 1999 kom som en åbenbaring for politikerne.

Det er synd, at denne åbenbaring ikke kom ti år før, hvor de samme oplysninger – i øvrigt også skaffet af fremtrædende forskere - blev offentliggjort via Den Danske Forening. Dengang var der absolut ingen positiv respons. Derimod skortede det ikke på forargelse, afstandtagen og nedrige beskyldninger fra politikere og andre, der præsenterede sig som placeret på et helt andet ophøjet stade såvel intellektuelt som med hensyn til ”menneskesyn”, ansvarsfølelse og humanistisk sindelag.

Der er næppe nogen af dem, der deltog i oplysningsarbejdet dengang, som forventer nogen tak - for slet ikke at tale om en undskyldning for de svinerier, de blev udsat for. Problemet er imidlertid, at såfremt pressen endog i bagklogskabens skærende klare lys er ude af stand til at se, hvorledes en seriøs advarsel ser ud, vil politikerne langt mindre være i stand hertil, og så er ulykkerne dømt til at indtræde.

Når JP-artiklen viger uden om, at der netop fra Københavns Universitets demografer er kommet en forudsigelse om, at efterkommere af nutidens danske statsborgere mod slutningen af århundredet vil udgøre en minoritet i samfundet, er det derfor mere end katastrofalt. Denne forudsigelse ændres jo nemlig ikke ved at tilbyde læserne det halmstrå, det er at påstå, at det blot drejer sig om fremme ”integrationen”.

Der er ingen – gentager INGEN – sandsynlighed for, at det i nogen forudseelig fremtid vil lykkes at indpasse de mange muslimske ”nydanskere” i en dansk referenceramme. Enhver kan blot med sig selv overveje de holdninger, der er kommet frem selv fra unge formodet velintegrerede muslimer i sammenhæng med begivenhederne i London. Den integration, der fables om, er ikke lykkedes noget steds i verden, og det er mere end overmodigt at tro, at vi er i stand til noget, ingen andre kan. Det, vi kan vente os ved at blive ved med at finde påskud til ikke at sige det usigelige, er et erhvervsliv og et socialt sikkerhedssystem på mellemøstligt niveau samt samkvemsnormer som på Balkan og i andre af Islams grænseområder.

Det eneste, der kan hindre dette, er en politik, som forhindrer indvandrere, der er ude af stand til at indpasse sig i en dansk referenceramme, i at forblive her.

Det er at føre befolkningen bag lyset, når JP undlader at bemærke denne advarsel, - som for øvrigt også er blevet fremført siden 1980-erne - men henviser læserne til at flyde omkring på verdenshavets vilde vover klamret til ordmagi.