23.08.2005

Cypern-spørgsmålet må bremse Tyrkiets optagelsesforhandlinger

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Man kan ikke blive medlem af en klub uden at anerkende de øvrige medlemmer!

Hvis man ønsker at blive medlem af et samarbejde, er det god skik, at man på forhånd tilkendegiver, at man ønsker et godt samarbejde med dem, der allerede er en del af samarbejdet.

Sådan forholder det sig ikke, når det gælder Tyrkiet og EU.

Alle ved, at Tyrkiet og Grækenland har et anstrengt forhold til hinanden. Det er en meget gammel konflikt, der nok aldrig ophører.

Men det er et faktum, at den græske del af Cypern i dag er medlem af EU.

Det er besluttet ved en folkeafstemning med et markant flertal af vælgerne bag sig.

Tyrkiet ønsker ikke at godkende det cypriotiske medlem af EU som et selvstændigt medlem af EU.

Derfor burde enhver tale om et evt. tyrkisk medlemskab af EU være stoppet for længst.

Men der er ved at ske noget på denne front.

Ifølge det græske dagblad KATHIMERINI i Athen er flere kræfter i EU ved at indse det nytteløse ved forhandlingerne med Tyrkiet.

I en ledende artikel i KATHIMERINI den 8. august står der følgende:

”Flere europæiske diplomater bakker nu op om Frankrigs premierminister Dominique de Villepin, der for nyligt udtalte, at Ankara skal anerkende Cypern, før landet begynder samtaler om optagelse i EU den 3. oktober.

Hvis man ser bort fra enhver indenrigspolitisk bekymring, er der næppe tvivl om, at Villepins kritik er i tråd med international lovgivning; han udgør også en af de få stemmer, der forsøger at redde EUs troværdighed på dette område.

Som Villepin udtrykte det: ”Det er ikke acceptabelt, at man ikke ønsker at anerkende et land, der søger optagelse. Anerkendelse af eksisterende medlemmer er en fundamental forudsætning, som EU ikke kan ignorere.

Græske regeringer har støttet Tyrkiets EU-ambitioner i håbet om, at Ankara en dag vil følge EUs lovgivning. Ellers er tyrkisk medlemskab meningsløst.”

Den tyrkiske holdning  til Cypern spørgsmålet fortæller blot, at den demokratiske tradition i tyrkisk politik ikke er i samklang med den europæiske.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er ved at indse dette. Det er udmærket.

At chefrådgiver ved Dansk Institut for internationale Studier Erik Boel anklager Fogh Rasmussen for sit skifte i holdningen til Tyrkiets EU-medlemskab må statsministeren tage roligt.

Erik Boel hævder, at Fogh Rasmussen af indenrigspolitiske grunde (læs Dansk Folkeparti) svigter Tyrkiet og hans to hovedallierede i international politik: nemlig den amerikanske præsident George Bush og Storbritanniens Tony Blair.

I Kristeligt Dagblad den 22. august skriver E. Boel bl.a.:

”Statsministeren henviser endvidere til, at han har svært ved at forestille sig, at EUs grænser med tyrkisk medlemskab vil nå Syrien og Irak.

Jamen, er det ikke netop af geo-strategiske årsager vigtigt at sikre et vestvendt Tyrkiet ved at tilbyde landet fuldt medlemskab.

Hvis vi vender Tyrkiet ryggen, risikerer vi at styrke de mere islamiske kræfter, og at Tyrkiet i stigende grad knytter sig til Mellemøsten.”

Det kan man ikke helt afvise. Men netop derfor, skal EU tilbyde Tyrkiet en udvidet samarbejdsaftale på linje med den Norge har.

Begge lande er NATO-lande, og derfor vigtige for EU.

Lad det blive den officielle danske holdning i det tyrkiske spørgsmål i EU!

 

Kilder: Dagbladet Information. Tirsdag den 9. august 2005.

           Kristeligt Dagblad/Debat. Mandag den 22.august 2005.

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810