21.08.2005

Statistikkerne fortæller ikke den fulde sandhed

Forfatter: Ebbe Vig

Der er mindst 650.000 indvandrere fra den 3. verden i Danmark

Information om Danmark
 
Det går dobbelt så hurtigt
 
Selv professor P. C. Matthiessen er alt for flink i det referat/interview som Orla Borg giver i Jyllands-Posten 21/8. Ja, P. C. Matthiessen forsøgte med en advarsel den 29. august 1999 og blev nærmest overfaldet.
Vi har dog aldrig fået en opgørelse af samtlige tildelte danske statsborgerskaber inklusive børnene. På lovforslagene figurerer børnene ikke; det gør de til gengæld i Danmarks Statistiks opgørelse.
 
Det er ikke det eneste problem, at antallet af naturaliserede således stærkt undervurderes og de fleste af de officielle prognoser sidestiller danskere og danske statsborgere samt glemmer børnene, selvom det også er aldeles ukorrekt: Igen blev det fejlagtigt 20/8 hævdet af professor Hans Oluf Hansen, Københavns Universitet i artikel af Lars Henrik Aagaard i Berlingske Tidende at danske statsborgere har en fertilitet på 1,75 barn pr. kvinde. Det er ikke og har ikke været sandt hverken før eller siden det første gang blev bragt til torvs af Danmarks Statistik i 1998.
 
Nej, den samlede fertilitet i Danmark er 1,75. Dorthe Larsen, Danmarks Statistik måtte oplyse at fertiliteten ikke bliver undersøgt for "gammeldanskere", og end ikke fødselshyppigheden for disse opgøres separat. Alt i alt betyder dette at den danske befolkning falder meget hurtigere end den sidst refererede prognose i Berlingske 20/8.
 
Det faktum at her er mindst 650.000 i Danmark med rødder i Mellemøsten, Afrika og Sydasien og intet der blot ligner de 270.000 udenlandske statsborgere, som prognosen fra Københavns Universitet viser, betyder at antallet med en fremmed kulturbaggrund selvfølgelig vokser fra et højere niveau - danskernes antal falder hutigere fra et tilsvarende lavere niveau -  og meget hurtigere end antaget i den senest refererede prognose.
 
Den samlede fertilitet er et vejet gennemsnit af de fremmedes gennemsnitlige børneantal pr. kvinde og børneantallet i danskernes og den nærmere kulturkreds'. At antallet af udenlandske statsborgere i Danmark simpelthen falder samtidig med at 6.000-7.500 nye netto er indvandrede er kun et udtryk for at antallet tildelte danske statsborgeskaber er større end antallet der kommer ind.
 
I 2. kvartal i år faldt således antallet af udenlandske statsborgere med 315, og antallet af indvandrere og efterkommere med 58. Derfor kan disse begreber ikke længere bruges til at beskrive hvad der sker.
 
Dette skal vi have folk på universiteterne til at turde at indse.
 
Ebbe Vig, cand. oecon.
Stadion Allé 48
8000 Århus C
 

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810