28.12.2003

Ikke britiske tilstande

Forfatter: Poul Vinther Jensen

I juledagene, har jeg opholdt mig hos en datter, der er bosiddende London centrum.

Ikke britiske tilstande.

I juledagene opholdt jeg mig hos en datter, der er bosiddende Londons centrum. Her havde jeg lejlighed til at køre rundt i den store multietniske by.

Det var lidt af en oplevelse.

Det ene øjeblik kører man igennem et nydeligt engelsk kvarter, og ganske få minutter efter går turen igennem det mest trøstesløse kvarter, hvor multietniseringen er total, og hvor den oprindelige engelske befolkning er en lille del af kvarterets indbyggere.

Sådan ser det ud rigtig mange steder. Rod og forfald i enhver forstand er den sikre følgesvend, med det resultat, at de svageste engelske beboer er totalt overladt til sig selv. Og ingen øvrighed gider at røre en finger for at hjælpe dem. Det gjaldt Thatcher-regeringen, og det gælder i fuldt mål den nuværende Blair-regering.

Denne udvikling finder ikke blot sted i London, men er et gennemgående træk i de store byer i Midtengland. Der er her tale om et nationalt forræderi i fuld flor.

Men det er desværre en udvikling, der finder sted overalt i Vesteuropa. Det er først og fremmest lederne i de europæiske arbejderbevægelser, der har svigtet. De har ladet sig drive rundt i manegen af et forkælet bourgeoisi, der har  sat en såkaldt humanistisk dagsorden om, at alverden skal ha’ samme rettigheder hvor som helst og når som helst.

Resultaterne udebliver ikke:

Social og økonomisk ulighed vokser som aldrig før. Der er en negativ udvikling i gang overalt, og pengekassen er tom. Den er brugt op til at finansiere det store multietniseringsprojekt.

På min køretur igennem London og dens forstæder gik mine tanker til den konservative hædersmand Enoch Powell, der så tidligt som i tresserne begyndte at advare mod den store indvandring til Storbritannien.

Han blev for dette udsat for de mest perfide beskyldninger om racetænkning o. m. a. Kritikken kom ikke blot fra Labour, men i endnu stærkere grad fra hans eget parti, De Konservative.

Men Enoch Powell tænkte ikke i racebaner. Han var i stand til at se forskel på en muslimsk despotisk shariatænkning og en vesteuropæisk retsopfattelse byggende på  Montesquieu’s grundprincipper om deling af statsmagten i den lovgivende, dømmende og udøvende magt.

Må udviklingen i Storbritannien være en advarsel til danske politikere om at få bremset tilstrømningen af fremmede til Danmark, - og en tilskyndelse til at påbegynde en omfattende udvisning.

Kun derved kan et socialt og politisk sammenbrud forhindres i fremtiden.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810