16.08.2005

Tyrkiet hører ikke hjemme i EU

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Det får flere og flere øjnene op for

EU må stille krav overfor Tyrkiet!!!

 

Den 3 oktober begynder forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU. Det bliver en afgørende runde. For Tyrkiet er tidspunktet ikke godt.

Dels er er EU-landene ikke enig om den ny traktat, dernæst er den islamiske terrorvirksomhed i Europa blevet noget afgørende.

Tyrkiet er som bekendt et muslimsk land, med  nogle andre værdibegreber end dem, der er gældende i de øvrige EU-lande.

Selv statsminister Anders Fogh Rasmussen er ved at blive betænkelig. Ved et møde i Århus den 6. august udtalte statsministeren følgende:

”EU kan blive så stort, at det braser sammen. Derfor må vi finde en form, så de nye naboer kan indgå et samarbejde med EU på andre måder end egentligt medlemskab.

Vi risikerer, at EU går i opløsning. Derfor skal tænkepausen efter forfatningstraktatens sammenbrud bruges til at udvikle modeller for, hvordan de nye store naboer kan være med.

Det gælder også Tyrkiet.”

Man må sige, ministeriet  Fogh Rasmussen er kommet på rette vej i det tyrkiske spørgsmål.

Det er der også andre der mener. 

Den 9. august skriver KRISTELIGT DAGBLAD  en leder, som lyder:

”Det kulturelle gab imellem Tyrkiet og Europa er markant, og prisen for at gøre Tyrkiet til et fuldt ligeværdigt EU-medlem, med fri bevægelighed for tyrkere i hele Europa, kan blive skæbnesvanger.

Der skal ikke den store fantasi til at forestille sig, at den europæiske, politiske højrefløj vil få kronede dage, hvis det sker.

Europæisk politik har brug for at fastholde en moderat midterkurs.

Det er ikke tiden for ekstremistiske eksperimenter, og dem vil vi til fulde se, hvis de europæiske døre slås op på vid gab over for Tyrkiet.

Det må politikerne nu turde se i øjnene, og det er det, de skal sige til tyrkerne, når de den 3. oktober tager fat på et afgørende kapitel i forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i unionen af europæiske lande.”

Fra Den Danske Forening, vil vi finde det passende, hvis EU under forhandlingerne om en udvidet samarbejdsaftale stiller det krav til Tyrkiet, at de vedkender sig folkedrabet i Armenien.

Det fandt sted, da Tyrkiet offentligt var en sekulær stat.

Lad det være prisen for at komme med i det pæne selskab. Det samme krav blev Tyskland stillet overfor efter folkedrabet på Europas jøder efter anden verdenskrig.

 

 

Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten  Søndag den 7. august 2005.

           Kristeligt Dagblad  Tirsdag den 9. august 2005.

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810