Pressen og virkeligheden.

I den seneste tid har danske medier omtalt debatten om tørklæder i de franske skoler ganske omfattende.

Præsident Jacques Chirac har for alvor bragt sig i miskredit hos det muslimske samfund, og vil inden længe opdage, at sagen ikke handler om tørklæder, men om magt og indflydelse i det franske samfund.

Nu har vi så fået en tilsvarende sag herhjemme med Østre Landsrets dom, hvor Dansk Supermarked fik medhold i, at ansatte skal respektere firmaets påklædningsreglement.

Det vil sige, at man ikke kan bære tørklæde i Netto, Føtex og Bilka!!

Det er en sag, der har fået alle mediers store bevågenhed.

Det kan undre, for det er jo ikke det, der er det afgørende i debatten omkring multi-etniseringen af Danmark.

Hvis ikke antallet af muslimer i Danmark bliver reduceret, vil vi med matematisk sikkerhed få så stort et muslimsk samfund i fremtiden, at de vil kunne sætte en dagsorden, hvor ingen magt i landet tør modsætte sig muslimske kvinders ret til at bære slør og tørklæde, hvor det passer dem.

Det er fremtiden!

Og tørklædet, det er det ydre signal  til alle, at vi befinder os i muslimsk område, hvor der er nogle, der er rene og andre urene.

Her vil fremtidens journalister få at vide, hvad, det er passende at skrive om islam - og hvad der ikke er passende. Og i en ikke fjern fremtid vil et islamisk parti naturligvis se dagens lys i Danmark, og der vil være rigeligt med vælgere til at sende dem ind på Christiansborg.

Derfor må der lyde en opfordring til landets pressefolk om ikke at fortabe sig i mindre enkeltsager, der på det lange stræk er uden betydning.

Men derimod at behandle fremmedspørgsmålet ud fra nogle demografiske realiteter og de historiske erfaringer, flere europæiske lande har haft, med deres store muslimske samfund.

Det må være tilladt at kunne stille det krav, at dansk presse går til roden af problemerne - men det er måske at være for optimistisk ?