10.08.2005

Voice for Europes tilblivelseshistorie

Forfatter: Henrik Ræder Clausen

Læs her om Voice for Europes tilblivelseshistorie.

Tyrkiet ind i EU - en rigtig dårlig idé!

Der var engang...
Det startede sidste sommer i østeuropa. En håndfuld venner snakkede om den politiske situation og Tyrkiets eventuelle EU-forhandlinger. Og blev enige om, at det er vigtige sager, som det er værd at gøre en indsats for - fordi det er bedre at gøre noget ved tingene først end bagefter at beklage sig over, at ting er gået galt. De havde set før i historien at en lille gruppe idealister med stædigt arbejde kan gøre en forskel selv i store spørgsmål, og var klar til at satse deres tid og penge på at gøre noget ved det.

I disse dage med Internet er det nemt og hurtigt at organisere ting, og e-mail suppleret med SMS blev effektive værktøjer til at kontakte flere venner.

Voice for Europe fødes
Under indtryk af Tyrkiets kamp med EU for en 'dato', besluttede vi at vi måtte gøre noget større end læserbreve, isolerede breve til politikerne mm, og ideen og Grand Petition Campaign (GPC) blev født. Den nye EU-forfatning, der dengang så ud til at ville blive vedtaget, gav mulighed for et såkaldt borgerinitiativ ved indsamling af 1 million (1.000.000) underskrifter om et emne, og det ville vi være de første til at udnytte.

Store projekter kræver organisation, og derfor grundlagde vi Voice for Europe som paraplyorganisation for projektet. I de mest aktive lande (nogle har over 50 personer med) har vi også dannet individuelle organisationer, der tager sig af de lokale aktiviteter. En ny hjemmeside www.voiceforeurope.org blev oprettet til at koncentrere sig 100% om at samle underskrifter. Fra starten var den tænkt til at dække hele Europa, og siden er i øjeblikket oversat til 17 forskellige sprog. Siden rummer vores argumentation imod Tyrkiet som EU-medlem, underskriftsark til print eller direkte underskrift online, og naturligvis seneste nyt om vores arbejde.

Med et klart formål i horisonten var det vigtigt med oplysninger om grundene til at holde Tyrkiet ude af EU. Da vi kiggede ordentligt efter, fandt vi en forbløffende mængde gode grunde. De kan alle rummes i én enkelt sætning: Tyrkiet er ikke et europæisk land. Det rummer mange tungtvejende argumenter: Geografiske, historiske, kulturelle, religiøse og økonomiske. Vores flittige hænder i Ungarn forfattede materiale, som vi andre blot skulle oversætte for at være velfunderede og godt i gang.

Ud på vejene
9. maj blev valgt som en god startdato, og på den dag åbnede vi hjemmesiden og gik for første gang ud for at samle underskrifter. Vi startede i Budapest og Prag, her i Danmark gik vi i gang to uger senere. Kommunen anbefalede Kultorvet, så det tog vi, og stillede op med enthusiasme og en stor stander, så folk hurtigt kan afkode, hvad vi står der for. Titlen Ja til Europa - nej til Tyrkiet var med vilje valgt, så vi ikke tager stilling til EU som sådan, blot ideen om at tage Tyrkiet med i samarbejdet.

Til vores overraskelse strømmer folk ikke hen for at skrive under, på trods af at ca. 3/4 af danskerne er enige i vores modstand mod Tyrkiet i EU. De fleste kigger lidt på os og går hurtigt videre efter det, de var ude efter. De fleste af dem, der stopper, har bare et spørgsmål: "Hvor skriver jeg under?". Vi var velforberedte med informations-materiale og foldere - det fik vi ikke meget brug for. Enkelte råber lidt ad os, enkelte spørger for at få mere at vide - men en saglig modstand har vi ikke oplevet endnu, og heldigvis heller ikke aggressiv opførsel. Når vejret er godt, er det rigtig hyggeligt at sidde på torvet i en god sags tjeneste. På en god dag får vi 80-100 underskrifter.

Gertrud
En let regnvåd dag, hvor vi havde lyst til at gå tidligt hjem, ringer Gertrud fra Sverige. Hun ser vores materiale og vores stædighed i at blive trods regnen, og går lynhurtigt ind i arbejdet. Hun får oversat materialer og hjemmesider til svensk, og sørger minsandten for at den demonstration i Stockholm, som vi havde problemer med at få organiseret, bliver forberedt og planlagt, så den kan indgå i Europa-turen. Vi er meget imponerede af den lille dame i sit folkevognsrugbrød, der hurtigt gør en masse i Sverige.
1.000.000 er et stort tal...
Det måtte vi sande efter et stykke tid. 100 underskrifter om dagen regner vi hurtigt om til, at i hele Europa skal vi på gaden 10.000 gange, og da vi alle har et liv ved siden af VfE kan vi ikke være på gaden hver dag ugen rundt. Hjemmesiden giver en del, men med en deadline på 26. august - allersenest 3. oktober - måtte vi give køb på den ambition, og vi holdt op med at nævne det for pressen. Det er ikke godt at annoncere et mål, vi ikke når.

European Tour (ET)
Da den tyrkiske premierminister Erdogan viste sig at besøge Ungarn i maj, skyndte vores venner i Ungarn sig med at stable en demonstration mod ham på benene, med et stort banner om hans holdning til kvinderettighederne - overfaldet på kvindedemonstrationerne i Ankara var i frisk erindring. Det var meningen, at Erdogan skulle besøge Heltenes Plads i Budapest, og vores venner var klar med en demonstrativ velkomst. I sidste ende har modet nok svigtet, for han aflyste sit besøg i allersidste øjeblik.

Således opmuntret foreslog en fra gruppen, at demonstrationen også skulle foregå i andre lande - nu var der jo et 40 m2 banner, det kunne lige så godt blive brugt. Med et par uger af sommerferien, et par biler og penge nok til benzin skulle det nok kunne gøres. Det vigtigste var, at nogle i hver by ville organisere en tilladelse samt et sted at sove. Et udkast til en rejserute blev hurtigt til en plan, og forskellige sponsorer, hvoraf de fleste foretrækker at forblive anonyme, sørgede for det økonomiske grundlag. Turen ville dække de vigtigste europæiske hovedstæder og nogle andre storbyer, udvalgt efter hvor vi kender folk, hvor langt der skulle køres etc. Formålet med turen er tredobbelt: Først at støtte underskriftsindsamlingen i de forskellige lande. Dernæst at blive set på gaden og af pressen. Og endelig at overdrage vores grundige argumenter til stats- og udenrigsministre i de forskellige lande, samt Europa-Kommissionen. En kernegruppe på ca. 10 personer rejser rundt med udstyret, mens de lokale afdelinger sørger for tilladelser, overnatning, pressemeddelser, invitation med mere.
Banneret gav anledning til en del debat, og efter mange argumenter for og imod vedtog vi at lave et nyt, der ikke var så personligt mod Erdogan, men derimod koncentrerer sig om det væsentlige, nemlig at Tyrkiet ikke meningsfyldt kan integreres i Europa. Et par plakater mere, balloner og T-shirts giver ekstra visuel effekt.

Henimod 10.000 kilometer demonstrationer
Den endelige rejserute blev:
Start i Budapest 13. juli. Derefter næsten daglige demonstrationer i:
Bratislava - Wien - Luxemburg - Bruxelles - Paris - London - Haag - København - Stockholm - Helsinki - Vilnius - Warszawa - Prag, 29. juli. Så en hvilepause, og 2. august kommer den tyske del af rejsen: Berlin - Hamburg - Düsseldorf - Frankfurt - Munchen.

Sådan en tur giver mange forskellige hændelser og oplevelser. Nogle højdepunkter:

Budapest: Første demonstrationsdag, ca. 30 mennesker demonstrerer. En regeringsrepræsentant står fast på at forhandle med Tyrkiet. Vores første pressesuccess: Et billede fra demonstrationen kommer på forsiden af avisen European Voice.
Bratislava: En betragtelig del af den slovakiske presse møder op. Der bliver givet mange interviews, og demonstrationen går op til parlamentet.
Luxemburg: Demonstrationen har fået en plads midt imellem de vigtigste ministerier - og de fortæller os, at premierminister Jean-Claude Juncker er ved at spise frokost umiddelbart ved siden af demonstrationen!! Vores folk venter tålmodigt, og netop da pressen kommer, er Juncker færdig med at spise. Vi får lejlighed til at snakke med ham med TV-dækning. Hans første spørgsmål var: "Hvorfor tog det så lang tid? Jeg havde brug for jeres støtte sidste år."
Bruxelles: Demonstration på Schumanpladsen foran den store EU-bygning, EU's hjerte. At stå lige hvor tingene i sidste ende bliver besluttet gør indtryk. Østeuropæisk presse mødte talstærkt op. Folk viste mange følelser, både for og imod - og en tyrkisk delegation så passende rystede ud.
Paris: En lille demonstration - der er ikke megen lokal aktivitet, og holdet er ved at mærke de mange kilometer og få søvntimer.
London: Demonstrationen blev holdt overfor Downing Street 10, hvor vores folk fik lov at gå indenfor og aflevere vores brev til Tony Blair (dog ikke personligt). Det er 21. juli, og ganske kort efter demonstrationens afslutning genlyder byen af politi og sirener. Det viser sig, at de mislykkede terrorangreb kom netop i det øjeblik, vores demonstration sluttede.
Haag: Igen en lille demonstration. Folk er forbløffede over, at nogen tør tage så stort et emne op. Politiet er hjælpsomt, men på vagt - de vil ikke engang tillade stængerne til at holde plakaterne - de kunne jo bruges som våben. De bad os også om ikke at demonstrere for længe af sikkerhedshensyn.
København: Rejsegruppen holder en dag fri for at sove igennem, slappe af, se lidt storby og forberede de næste dage. Demonstrationen starter på Rådhuspladsen forløber godt med pænt fremmøde. Gertrud og hendes veninde har lavet herlige skilte med 'No Turkey in EU'. Derefter march til Christiansborg - det er grænseoverskridende at vi har ret til at bruge hele gaden - og en lille moddemonstration på Christiansborg Slotsplads! Det giver anledning til at snakke ekstra om tingene. MF Martin Henriksen (DF) modtager vores åbne breve og bringer dem videre. Fremmødet på ca. 40 er nok under vores forventning, men dog en af de større.
Stockholm: En lille, men uproblematisk demonstration i broderlandet giver anledning til at knytte nye kontakter. Tyrkisk presse (!) er til stede, vi håber, de bringer budskabet videre. Vi havde hørt forskelligt om situationen i Sverige - det mest slående var faktisk folks apati! De fleste almindelige mennesker engagerer sig simpelthen ikke i politisk debat.
Helsinki: Godt vejr og megen presse, 7 forskellige radio/TV stationer kommer for at få interviews. Nogle aggresive tyrkere beskylder demonstranterne for at være nazister og islam-modstandere - nok turens mest markante negative episode.
Vilnius: Endnu mere presse, mere end 10 forskellige. Generelt har østeuropæisk presse vist markant større interesse end den vestlige - det har vi ingen god forklaring på.
Prag: Også meget presse her. Selve demonstrationen havde næsten 100 deltagere, og mange flere hørte på den afsluttende tale. Heliumflasken presses til det yderste, og en kæmpe sky af balloner markerer afslutningen på den første og største del af turen.

Nytter det?
Det er jo svært at sige definitivt. Selv hvis forhandlingerne bliver totalt aflyst, vil det aldrig blive tilskrevet os som interessegruppe. Vi indgår i puljen af materiale, der bliver vurderet, og jo mere sobert og vidende, vi fremtræder, desto tungere vejer vi. I skrivende stund bliver Anders Fogh Rasmussen citeret for ting, der synes taget lige ud af vores fire sider argumenter, som begrundelse for, at det nok er bedre at give Tyrkiet et særligt partnerskab fremfor egentligt EU-medlemsskab. Konservative bakker op, og de Radikale mener, at et dansk holdningsskift kan blive udslagsgivende for hele EU's holdning. Socialdemokraterne tilføjer, at Tyrkiet som vi kender det i dag, bestemt ikke kan blive EU-medlem.Og Erdogan har reageret hidsigt ved at kræve fuldt medlemsskab eller intet. Frankrig og Grækenland presser på ang. Cypern, mens Tyrkiet igen erklærer, at de ikke vil finde sig i flere krav fra EU. En spændt og spændende situation.

Hvad nu?
Efter en hektisk sommer trænger mange af os til at hvile lidt og tage os af dagligdagen, men vi er ikke færdige, før vi kan stemple Mission Accomplished henover vores hjemmeside. En demonstration i Bruxelles 29. august er under forberedelse, og vi fortsætter med læserbreve og breve til politikerne, hvor vi understreger problemets dybde og opfordrer politikerne til at have mod til at følge folkestemningen. Meningsmålingerne er kraftigt i vores favør, og det skal udnyttes. Og i sidste ende mener vi, ligesom en del af de tyrkere vi har mødt, at Tyrkiet selv ikke er godt tjent med at skulle prøve at blive europæisk blot for at kunne melde sig ind i EU. Det er sundere for begge parter at have et gensidigt samarbejde med respekt for de forskelligheder, der stikker langt dybere end skiftende regeringer og grandiøse luftkasteller.

Det er stadig vigtigt at minde politikerne om det elementære problem med Tyrkiet: Det er ikke et europæisk land. Dermed kan det ikke blive optaget i EU, medmindre der snydes alvorligt på vægten. Et ligeværdigt samarbejde med respekt for de store kulturforskelle er på lang sigt det bedste for begge parter.


Med venlig hilsen

   Henrik Ræder Clausen
   Koordinator, Voice for Europe i Danmark
   Danmark@voiceforeurope.org

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810