Af Mogens Camre, cand.polit. tidl. MF og MEP

En ny meningsmåling udført for Altinget.dk viser at 46 pct. af danskerne har en ”meget positiv” eller ”delvis positiv” holdning til Dansk Folkepartis udlændingepolitik, medens 40 pct. har en ”meget negativ” eller ”delvis negativ holdning til samme.

Særlig interessant er det, at 19 pct. af Socialdemokratiets vælgere har en positiv holdning til Dansk Folkepartis udlændingepolitik og, at hver femte af Enhedslistens vælgere har en positiv holdning til denne udlændingepolitik.

Det kan kun tolkes derhen, at et flertal af danskerne er begyndt at indse, at indvandringen fra ikke-vestlige lande – og det vil altovervejende sige muslimske lande – er ved at undergrave det danske samfund.

Der er to elementer i denne påvirkning: for det første søger en alt for stor andel af især de muslimske indvandrere ihærdigt at fremme den kultur, som har ødelagt deres hjemlande og som de er flygtet fra. Med de daglige, massive myrderier mellem forskellige muslimske grupper i de muslimske lande er der grundig anskuelsesundervisning i, hvad denne fortidige kultur indebærer, og det er kun alt for tydeligt, at en stor del af indvandrerne bringer voldskulturen med sig. Fra volden i vore gader over halalkød til moskébyggeri demonstrerer muslimerne, at de mener det alvorligt med at erobre vores land.

Det andet element er den økonomiske belastning, som indvandringen medfører. Godt hjulpet af EU’s målrettede indsats for at harmonisere nationalstaternes sociale systemer, tvinges danskerne til at være hele verdens socialkontor. Vi tvinges til at behandle alle med lovligt ophold i Danmark ens. Samme adgang til alle sociale ydelser, samme ret til hospitalsbehandling, uddannelse, boligydelser og pension som mennesker, der har arbejdet i Danmark i hele deres liv. Dagpenge til folk, som bare har arbejdet tre måneder i Danmark og ni måneder forud i hjemlandet. Børneydelse til børn i andre lande, hvis en forælder har arbejdet blot kort tid i Danmark inden arbejdsløshed, SU til børn af gæstearbejdere, endda til at studere i et andet EU-land. En kvart million kr. plus flybillet som gave, hvis ikke-vestlige indvandrere rejser tilbage til deres hjemland - og samtidig ret til at komme igen, hvis de fortryder. Pengene fosser ud af kassen til mennesker som ikke bidrager og aldrig kommer til at bidrage til det danske samfunds udgifter i rimeligt forhold til de omkostninger, de medfører.

Danmark rummer to indvandrergrupper: 3,8 pct. af befolkningen er indvandrere og efterkommere fra vestlige lande – de bidrager under ét positivt til samfundsøkonomien. Den anden gruppe er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som er 7 pct.[1] De udgør under ét en voldsom økonomisk belastning. Gruppen vokser stærkt, i de seneste tre kvartaler[2] har tilvæksten alene været på 2,1 pct.

En undersøgelse af hvor meget disse indvandrere belaster samfundsøkonomien blev igangsat under den borgerlige regering, men den socialistisk-radikale regering har standset denne undersøgelse af frygt for befolkningens reaktion, hvis tallene bliver kendt. Fra Norge ved vi imidlertid, at hver af disse indvandrere koster samfundet et nettotab på 4,1 mill.kr. over deres livsløb. Der er grund til at antage, at tabet ikke er mindre i Danmark.

Det er ved at gå op for danskerne, at udviklingen truer selve velfærdsstaten. Danskerne møder allerede de sociale nedskæringer, som især har ramt dagpengeområdet og ældreforsorgen, og de forstår, at nedskæringerne sker, fordi samfundet har stærkt øgede udgifter til alle de sociale turister og gratis klienter, som strømmer til udefra. Danskerne betaler verdens højeste skatter, som igen rammer landets konkurrenceevne og gør mange danskere arbejdsløse, og den stigende strøm af mennesker, som ikke bidrager økonomisk, kræver endnu højere skatter og giver endnu dårligere konkurrenceevne.

Det er i forståelse af denne udvikling, at flere og flere danskere indser, at Dansk Folkeparti som det eneste parti har ret, når partiet kræver stramninger i adgangen til Danmark og den danske velfærdsgavebod. Ved et regeringsskifte vil Dansk Folkeparti kræve stop for familiesammenføringer med mennesker fra ikke-vestlige lande og nedskæring af adgangen til asyl, som skal forbeholdes et fåtal af egentligt politisk forfulgte. Dansk Folkeparti vil også kræve øget adgang til at udvise kriminelle udlændinge uanset disses påstande om et tilhørsforhold til Danmark.

I forhold til EU vil Dansk Folkeparti kræve et generelt forbehold mod EU’s socialpolitiske harmonisering, således at udlændinge kun opnår ret til velfærdsydelserne i det omfang, de selv bidrager tilsvarende økonomisk.

Danskerne har i stort tal indset, at de må vælge mellem indvandring og velfærd. Det er de dårligst stillede grupper i befolkningen, som rammes hårdest at angrebene på velfærden og det er ubegribeligt, at venstrefløjen ikke tager mere hensyn til deres egne vælgere. Der er god grund til at forvente, at større dele af venstrefløjens vælgere vil skifte side netop på grund af udlændingepolitikken.