01.08.2005

Multikulturalismens fallit

Forfatter: Poul Vinther Jensen

40 års naivitet har gjort os alle til gidsler

Multikulturalismens fallit erkendes

Selv af Information kunne Politikens Seidenfaden lære noget

 

Dagen efter det første terroranslag i London ringede en af mine døtre, der er bosiddende i London, og stillede mig spørgsmålet:  "Far, syntes du, at jeg skal køre i undergrundstogene?"

Mit svar var naturligvis "Nej".

Det at bevæge sig i London og andre europæiske storbyer er i dag blevet det rene roulettespil.

At ledende politikere, lederskribenter og andre forsøger at nedtone faren for nye terrorangreb må enten skyldes uvidenhed eller en kynisk holdning til de barske realiteter.

Men det at skulle erkende 40 års naivitet i en vanvittig indvandringspolitik, der har bragt 25-30  millioner muslimer til Vesteuropa - trods utallige advarsler - tager naturligvis et stykke tid.

Et godt eksempel på situationen findes i en ledende artikel i dagbladet Politiken 8/7 2005.

Her kan man læse følgende:

"Realiteten er, at Vesten befinder sig i en ny form for krig. Terroristerne kan slå til hvor som helst, når som helst og helst med så mange civile ofre som muligt.

Netop fordi de er åbne og frie, er de vestlige samfund  sårbare overfor for denne type hensynsløs terror.

At vinde krigen mod terror kræver derfor en meget målrettet indsats både internt og eksternt.

Internt betyder det ikke, at basale retssikkerhedsgarantier skal tilsidesættes, som det sker på Guantánamo, eller at moderat fysisk pres med ét er en acceptabel afhøringsteknik.

Det betyder derimod, at vi skal være meget påpasselige med ikke at sætte lighedstegn mellem islam, fundamentalisme og terrorisme, og i det hele taget må tænke meget nøje over, hvem der betegnes som fjender.

Ord og betegnelser for andre mennesker betyder noget.”

Det var de "vise" ord fra Tøger Seidenfadens avis, dagbladet Politiken.

Nej, man skal ikke være påpasselig med at sætte lighedstegn mellem islam, fundamentalisme og terrorisme.

Det er islams tilstedeværelse i Vesten, der er årsagen til den triste situation. Vi er ikke bare sårbare, vi er blevet gidsler i vore egne samfund!

Det er islamiske terrorister, der stå bag terroren i Europa!

Det er dem, der er skyld i, at Vestens samfund ikke længere kan være så åbne og frie, som tilfældet har været tidligere!

Dagbladet Politiken, og i særdeleshed chefredaktør Tøger Seidenfaden, bærer et medansvar for denne udvikling.

Igennem snart mange år har T. Seidenfaden arrogant tilsidesat enhver advarsel mod muslimsk indvandrin, som værende tanker, der er fremsat af indestængte fremmedhadere, fra bl.a. Den Danske Forening.

Til Tøger Seidenfadens oplysning kan meddeles:

Ledelsen i Den Danske Forening hader ikke nogen. Pigment eller hudfarve er  os uvedkommende.

Men vi finder Islam som kulturkreds uforenlig med vestlig levevis.

Vi har i mange år netop advaret mod konfrontationen med islam, og vestlig selvforståelse, herunder danskernes selvforståelse.

Det er sket i talrige artikler i bladet Danskeren igennem 18 år.

Det har ikke gjort noget større indtryk på dagbladet Politiken.

Men det kan være, at kollegaen i St. Kongensgade 40 C, dagbladet Information, kan få virkelighedserkendelsen  frem til hjørneværelset på Rådhuspladsen.

Torsdag den 21 juli bringer Information et interview af Bjarke Møller med den førende franske islam-forsker Olivier Roy.

Olivier Roy er professor og forskningsdirektør for CNRS (French National Center for Scientific Research), og den 55-årige Roy regnes som en af verdens førende islam-forskere.

Han udgav sidste år bogen "Globalized  Islam. The search for a new ummah" (Globaliseret islam. Søgen efter en ny ummah). Til Information siger Roy bl.a.:

Den ny generation af militante al-Qaeda-folk er ikke fra Saudi-Arabien eller gamle veteraner fra Afghanistan men ofte veluddannede middelklasseborgere, der er blevet radikaliseret i de vesteuropæiske storbyer og nu rekrutteres af al-Qaeda-netværket til at udføre attentater fra Madrid til London eller at blive jihad-krigere i Irak.

Olivier Roy forsætter:

"De unge britiske statsborgere, der mistænkes for at stå bag attentatet i London, behøvede ikke at rejse til Pakistan for at blive radikaliseret.

De var allerede blevet fanatikere i Storbritannien, inden de rejste til Pakistan. Den nye islamiske terrorisme er et globalt netværk, der står særlig stærk i Vesten."

Ja, det er barske realiteter, Tøger Seidenfaden.

Men virkeligheden er nu engang altings prøvelse.

Også en letsindig anbefaling af islamisk indvandring til vesteuropæiske demokratier.

Tiden, hvor man talte om multikulturel berigelse, integration og andre trylleord, er forbi.

De vestlige demokratier har alt for længe gået og bildt sig selv ind, at det er muligt at indpasse islam i et åbent samfund.

Praksis viser, at det ikke er muligt.

Som Olivier Roy siger i interviewet:

"Den multikulturalistiske model, som Storbritannien har satset på, er ved at slå fejl.

De radikaliserede unge muslimer vil ikke lytte til de etablerede muslimske minoritetsledere. De føler sig ikke længere forpligtet af familien, traditionerne og den kommunitaristiske fællesskabsfølelse.

Nogle unge tredje-generationsindvandrere  i Storbritannien bryder ud og søger efter en ny politisk identitet som brødre i en global muslimsk ummah, der rækker ud over nationalstatens og det lokale fællesskabs grænser.”

Må disse udpluk af Bjarke Møllers interview med den franske islam-professor Oliver Roy nå frankofilen Tøger Seidenfaden i hjørneværelset på Rådhuspladsen i København.

 

 

Kilder: Politiken, 8/7 2005, og Information, 21/7 2005.

 

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810