06.12.2003
Danskerne i mindretal om cirka 30 år
Forfatter: Ebbe Vig
Integrationsministeren har fremsat forslag til lov om tildeling af statsborgerskab til 2334 personer samt deres børn under 18 år
Integrationsministeren har fremsat forslag til lov om tildeling af statsborgerskab til 2334 personer samt deres børn under 18 år
Vi forudsagde i 1989, at vi ville komme dertil, at antallet af tildelte danske statsborgerskaber til fremmede pr. år ville blive større end antallet af indvandrede fremmede samme år. Det ville nemlig sætte de ansvarlige i stand til at camouflere tilstrømningen.
Dette skete fra år 2000, efter at antallet af tildelinger var blevet væsentligt forøget fra 1995. Når antallet af udlændinge, som tildeles statsborgerskab er større end antallet af udlændinge, som indvandrer; så falder antallet af udenlandske statsborgere, selvom tilstrømningen stødt fortsætter. De fremmede (fra områder udenfor Vesteuropa, Nordamerika, Israel og Australien) bliver danske statsborgere, og de nytilstrømmede indtager deres plads i fremmedopgørelsen. De, som har fået dansk statsborgerskab, kaldes danskere og opgøres herefter. Sidste år (i 2002) tildeltes ialt 17.300 statsborgerskaber. Indvandringen af udenlandske statsborgere udgjorde 15.995 i 2002. Derfor faldt det registrerede antal udenlandske statsborgere med 1305, der er forskellen på de to tal.
Officielt skulle antallet af indvandrere og deres efterkommere i 1. generation pr. den 1. januar 2003 udgøre 430.689. Antallet af fremmede indvandrere (fra lande udenfor den vestlige kulturkreds) og deres efterkommere skulle officielt udgøre omkring 321.489.
Disse antal er ikke i overensstemmelse med den virkelighed, du ser. Alle fremmede naturaliserede indvandrere og ditto 1. generationsefterkommere burde medregnes (ikke blot nogle af dem), og anden, tredje og senere generationer af fremmede efterkommere med og uden dansk statsborgerskab burde lægges til det sidste tal.
Disse børn tælles med i opgørelser som danske statsborgere; og de kaldes danske eller nydanskere i officiel omtale, selvom de stammer fra fremmede og fastholder forfædrenes kultur og sprog.
Hertil kommer et stort antal asylgodkendte, som ikke har fået tildelt et endeligt personnummer, og som derfor ikke medregnes i fremmedantallet. Endelig er der et betydeligt antal asylansøgere (der venter på deres sag i indtil 5 år, ifølge kilder i systemet) og ulovlige grænseoverløbere.
Det er umuligt med nogen kendt sikkerhed at afgøre, hvor langt vi når med denne korrektion i retning af det korrekte antal. Men andre metoder kan også bruges til at anslå fremmedandelen og eventuelt bestyrke eller svække vor korrektion.
Officielle oplysninger om fertiliteten blandt fremmede og den samlede fertilitet (antallet af fødte børn i gennemsnit pr. kvinde) har inden for få år været meget skiftende, og derfor meget usikre, hvis ikke upålidelige, i Danmark i de senere år.
Gammeldanske kvinders fertilitet opgøres ikke længere, oplyser Danmarks Statistik. Derudover forsøger vi at sammenligne med, hvad der oplyses om tilsvarende forhold i vore nabolande, fordi i hvert fald de fremmede kan forventes at føde der som her, hvis sammensætningen er nogenlunde den samme. Også antallet 60.000 pensionister blandt de fremmede, som Rockwoolfonden oplyste om medio november 2002, giver os et brugbart fingerpeg.
Ingen af vore i alt 5 opgørelses-alternativer giver et antal fremmede, der er under 650.000 og flere af alternativerne anviser et større antal fremmede i landet. Vi kan også estimere en fremmed fødselsårgang rimeligt sikkert.
Når vi ser på perspektivet, kan vi konstatere, at antallet af danskere falder hvert år med en forudsat dansk fertilitet på 1,4 (som i 1983:1,377) eller mindre. Der kræves 2,1 for en stabil befolkning. De fremmede vokser hvert år henved 6 gange hurtigere end danskerne aftager, alene som følge af fødsler, da de fremmede føder cirka ca. 2,75 gange flere børn end danskerne. Her er ikke tale om en proportionalsammenhæng mellem børneflok og befolkningsvækst, men om en såkaldt eksponential sammenhæng (øget vækst/øget fald til stadighed) mellem børnenantal og befolkningsvækst, henholdsvis fald. Dette fører også til, at folkemængden i landet vokser en del i prognoseperioden, selv uden tilstrømning udefra.
Vi kunne også forestille os et alternativ, hvor vi antog, at fremmedtilstrømningen udefra var blevet standset i begyndelsen af år 2003.
Går vi ud fra, at udviklingen fortsætter som nu, bliver danskerne i mindretal mellem år 2029 og år 2043, og der ville være en samlet folkemængde i landet på cirka 7 millioner, når grupperne bliver lige store
Går vi ud fra at indvandringen var blevet standset pr. 1. januar 2003, ville danskerne blive i mindretal mellem år 2039 og 2063 som følge af fødslerne her i landet, og der ville være en samlet folkemængde på cirka 6,5 millioner, når grupperne bliver lige store.
Ebbe Vig
Uddybende materiale og grafiske fremstillinger kan ses på:
http://www.lilliput-information.com/prog/progno.html
http://www.lilliput-information.com/edu/index.html
|