24.05.2005

Hizb-ut-Tahrir udgør en sikkerhedsrisiko

Forfatter: Poul Vinther Jensen

En sådan organisation bør ikke kunne finde husly i Danmark

Den ultra islamiske bevægelse Hizb-ut-Tahrir er ikke helt tilfreds med at imamer udenfor deres egne cirkler holder møde med Politiets efterretningstjeneste (PET).

Ved et stormøde i Indre By Medborgerhus i København søndag den 15.maj trak ledelsen af Hizb-ut-Tahrir situationen op.

Bevægelsens talsmand Fadi Abdullatif udtalte bl.a:

”De underdanige imamer og foreninger har fået til opgave at omdanne moskeer til spionagecentre mod muslimer og at rekruttere muslimer til spionarbejde.

De moderate imamer har også fået til opgave at skabe en ny og tam islam efter europæisk og amerikansk design ved at fordreje muslimske tekster og love.”

Baggrunden for stormødet  er den meget omtalte PET-konference om terrorisme og forebyggelse af terrorisme i Danmark, hvori flere fremtrædende muslimer deltog.

Nogle af disse havde i forvejen været i kontakt med PET.

Hizb-ut-Tahrir- talsmanden Fadi Abdullatif er meget vred på sine såkaldte moderate trosfæller.

Blandt andre min gamle skole- og spejderkammerat fra Hornslet, imam Abdul Wahid Pedersen.

Fadi Abdullatif hævder, at de ”moderate” muslimer lader sig udnytte som instrumenter i en større global sammensværgelse mod islam, som ifølge Fadi Abdullatif nu er ved at tage til i intensitet i Danmark.

Der var skarpe udfald mod Vesten ved stormødet, der havde samlet hen ved 200 tilhører.

En af lederne fra Hizb-ut-Tahrir Emir Shamil sagde bl.a.:

”Kampen mod terrorismen er i virkeligheden en kamp mod islam, kampen mellem islam og dens fjender har altid været der, og vil altid være der, men det nye er, at den nu føres af efterretningstjenesten frem for som hidtil fra medier og politikere.

Det farligste våben i denne kamp er rekrutteringen af de såkaldte moderate muslimer, det betyder, at man lader muslimer kæmpe indbyrdes.

”Det er den farligste sammensværgelse nogensinde i dette land, og den har til hensigt at skabe en dansk islam og forhindre ungdommen i at få en muslimsk identitet.

Ønsket er at efterlade vore muslimske unge i den vestlige kulturs fordærv og i kriminalitetens sump.”

Emir Shamil sluttede med følgende:

Allahs straf skal falde over både de, der udfører uret, og de, der tier overfor uret.”

Man kan næsten få den opfattelse, at Hizb-ut-Tahrir–mødet må være afholdt i et muslimsk land.

Men ak og ve, det foregår midt i Dronningens København!!!

Fra Den Danske Forening, må vi stille det spørgsmål:

Hvor længe vil landets ansvarlige politikere affinde sig med, at Danmark udvikler sig til en ”rugekasse” for militante islamiske bevægelser som Hizb-ut-Tahrir?!!

 

Kilde: Dagbladet Information/ Ulrikke Moustgaard  tirsdag den 17. maj 2005.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810