17.05.2005

Et jubilæumsønske:

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Lad Det Radikale Venstre forblive i den politiske kummefryser

Den 21 maj fejrer Det Radikale Venstre 100 års jubilæum ved en reception i Odense. 

Det var i etatsrådenes by, det begyndte med det berømte Odense-program, som blev til på initiativ af de 12 rigsdagsmænd, der brød ud af Venstres folketingsgruppe i protest mod forsvarspolitikken.

Det var med overskriften ”Danmark erklærer sig vedvarende neutralt”. Det er kærnen i Det Radikale Venstres gøren og laden.

I dag er det en ukritisk støtte til internationale konventioner hvor som helst og når som helst.

Det er arven efter P. Munch, der stadig er fuld indtakt!!

Selv efter anden verdenskrig, da det store totalitære USSR var en reel trussel mod Vesten og Danmark, modsatte Det Radikale Venstre sig tilslutningen til NATO, der for Danmark har været en sikker og tryg alliance siden.

Det Radikale Venstre har aldrig erkendt, at de tog fejl ved at modsætte sig NATO-medlemskabet.

Heller ikke modstanden mod raketopstillingen i Europa i firserne.

Det var den beslutning, - og kun den, der fik det totalitære USSR og Østeuropa til at bryde sammen.

Det er denne skråsikre facon, der har præget partiet igennem de hundrede år.

Historien om, at det var husmændene, der stod bag partiet, har intet på sig.

De kunne få lov til at stemme på partiet.

Men de har aldrig haft nogen indflydelse på Det Radikale Venstres politik, - og de er aldrig blevet indbudt til at sidde med ved højbordet, når der skulle dannes regering.

Er man i tvivl, kan man blot læse C.Th. Zahle.s dagbøger.

I hans to ministerier 1909, 1910, 1913 og 1920 var der ikke adgang for ”simple” husmænd.

I dag kender vi det på tonen fra udlændingepolitikken.

Partiets leder Marianne Jelved er, når det gælder internationale konventioner, en sand absolutist.

Hun læser konventioner og forlanger, at enhver i bogstaveligste forstand skal efterleve dem til punkt og prikke.

Men konventioner, dem kan man vælge at handle udfra, - eller lade være!

Det har en suveræn stat fuld ret til!

Det har kostet Danmark dyrt!!!

Igennem tyve år har de to statsministre Poul Schlüther og Poul Nyrup Rasmussen været tvunget til at deponere deres handlefrihed på udlændingeområdet til Det Radikale Venstre.

Det var de tyve uansvarlige år.

Det var i disse år, Danmark blev multietniseret.

Omkostningerne, dem mærker Danmark dag for dag. Sammenhængskraften er forsvundet.

Det er Marianne Jelveds værk.

Det har dog ændret sig en smule, siden Fogh Rasmussen dannede regering. Men også kun en smule.

Det Radikale Venstres såkaldte humanistiske livssyn har hærget så meget i dansk politik, at selv jordnære partier som Venstre og i særdeleshed Det Konservative Folkeparti i dag tænker på samme måde som Det Radikale Venstre, når det gælder internationale konventioner.

Måtte denne situation ændre sig i de kommende år.

Det kræver dog, at Det Radikale Venstre forbliver i den politiske kummefryser nogle årtier endnu.

Det er mit jubilæums ønske til Det Radikale Venstre her den 21. maj.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810