Inden 1915 var omme, var over 1 million armenere myrdet, og Tyrkiet var stort set renset for armenere. Dernæst kom turen til grækere og assyere...

Nedenfor bringer vi oversættelsen af udsnit af artikler fra New York Times fra sommeren og efteråret 1915. Der gik nogen tid, før grusomhedernes omfang blev kendt udenfor Tyrkiet.

New York Times, 28. april 1915:

Appel til Tyrkiet om at stoppe massakrer

Ambassadør Morgenthau instrueret om at gøre indsigelse på anmodning fra Rusland.

Ovenpå rapporter om massakrer og trusler om yderligere overgreb mod kristne i Tyrkiet, har De Forenede Stater anmodet den tyrkiske regering om at beskytte de kristne armenere i Tyrkiet.

Efter anmodning fra den russiske regering fremsendt gennem ambassadør Bakhmeteff telegraferede sekretær Bryan til ambassadør Morgenthau i Konstantinopel for at gøre indsigelser overfor de tyrkiske myndigheder med anmodning om at der tages initiativer til beskyttelse truede armenere og imod gentagelser af religiøs vold.

Ambassadør Bakhmeteff kontaktede præsidentens kontor sent i dag med en skrivelse fra sin regering, som indeholdt en bøn til De Forenede Staters regering om hjælp, fremsendt gennem Ruslands regering fra den Armenske Kirke i Etchmiadzin i Kaukasus.

”Anmodningen fra lederen af den Armenske Kirke til regeringen fremsendt gennem den russiske ambassadør”, udtaler sekretær Ryan, ”er den første officielle rapport, regeringen har modtaget om massakrer på armenere. Vi reagerede ud fra humanitære hensyn”.

New York Times, 18. maj 1915:

Tyrkiske og kurdiske grusomheder ved Van overgår grusomhederne i 1895

I følge en rapport fra den russiske konsul i Urumiah i Persien er seks tusinde armenere blevet massakreret ved Van i Armenien. Rapporten er dateret den 15. maj og nævner, at armenerne forsvarer sig til det yderste, men at de behøver omgående hjælp.

New York Times, 12. juli 1915

Tyrkerne sætter indfødte kristne på gaden

Amerikanske rejsende, som kommer fra Tyrkiet, har givet øjenvidneskildringer af behandlingen af de kristne i Tyrkiet, som til fulde bekræfter, at de kristne ikke har værset i en lignende nødsituation siden tyrkerne indtog det Byzantinske Rige.

Både armenere og grækere, de to oprindelige folkeslag i Tyrkiet, bliver systematisk fordrevet fra deres hjem og bliver drevet imod fjerne provinser, hvor de bliver spredt i i små grupper i tyrkiske landsbyer, hvor de får valget mellem øjeblikkelig omvendelse til islam eller døden ved sværdet eller sultedøden. Deres hjem og ejendele bliver straks overtaget af indvandrere fra Makedonien.

Overalt i distrikterne Erzerum, Van, Bitlis, Diarbekir, Harput, Sivas og Adana bliver armenerne nådesløst fordrevet fra deres hjem i titusindvis og drevet bort for at dø i ørkenen nær Konya eller i Øvre Mesopotamien. Disse tal inkjluderer ikke tusindvis, som bliver massakreret af kurdere eller hængt af de tyrkiske myndigheder uden rettergang overalt i Armenien.

Grækerne går det ikke meget bedre, bortset fra, at de ikke bliver massakreret. Bortset fra de 180.000, som sidste år blev drevet fra deres hjem i Thrakien og fordrevet til rent tyrkiske områder uden at få lov at tage andet med sig end det tøj, de går i. 46.000 er blevet fordrevet fra Gallipoli-halvøen og fra begge sider af Dardanellerne, 50.000 fra Pinkipo Øerne, 42.000 fra området mellem Thrakien og Konstantinopels forstæder, 19.000 fra Ismid Provinsen, 60.000 fra Bremussa, og denne fordrivelse tager til i styrke og vildskab.

Sunde mænd bliver indrulleret i den tyrkiske hær. Resten bliver opdelt i små grupper og fordelt i tyrkiske landsbyer i Lilleasien, idet man sørger for at opsplitte familier og skille kvinder og piger fra deres slægtninge. Børn bliver kidnappet langs ruterne for at blive opdraget som muslimer, og piger bliver bortgivet til såkaldt ægteskab med tyrkiske bønder.

De resterende voksne får valget mellem døden og omvendelse.

Hvis ikke Tyrkiet bliver stoppet meget hurtigt, vil der snart ikke være flere kristne i Det Ottomanske Imperium.

New York Times, 16. September 1915

Protest besvaret med hængning af armenere

En korrespondent fra Times, som fornylig var i Saliniki, siger, at alle rapporter fra Tyrkiet er enslydende, hvad angår armenerne. Alle er af den opfattelse, at der er tale om en officiel udryddelsespolitik, hvis mål er udryddelsen af 800.000 – 1.000.000 personer. Kristne kan undgå døden ved at konvertere til muhamedanismen, i hvilket tilfælde alle kvinder i den pågældendes familie bliver fordelt blandt tyrkere, hvilket gør en tilbagevenden til kristendommen umulig.

Den amerikanske minister i Konstantinopel siges at have protesteret imod massakren, fordi den udsætter amerikanske missionærer for fare. Det eneste svar han modtog var, at 20 ledende armenere blev hængt på gaden i Konstantinopel den følgende dag.

New York Times, 27. September 1915

Armeniens affolkning

De chokerende efterretninger om massakrer, tortur og deportation af armenske kristne vækker amerikanernes sympati og hjælpsomhed. På baggrund af talrige og pålidelige kilder i Tyrkiet kan det fastslås, at der ikke er tale om tilfældige uroligheder eller om en mindre grad af undertrykkelse, men om en systematisk bestræbelse på at udrydde det armenske folk. Tusindvis af familier er blevet drevet fra deres hjem for at lide sultedøden langs vejene. Byer og landsbyer er blevet tømt for indbyggere. Mange bliver udsat for tortur for at få dem til at afskrive deres kristne tro. Kvinder bliver indlemmet i haremer, og børn bliver solgt som slaver.

Grusomhederne kan ikke undskyldes med militære hensyn, for de affolkede byer ligger i mange tilfælde udenfor rækkevidde af en tænkt russisk invasion, og armenerne har ingen steder gjort tegn på oprør - bortset fra i Van, hvor de blev drevet til et desperat selvforsvar. Det ser ud til, at tyrkerne er opsat på at udrydde armenerne, for at forhindre, at der nogen sinde kan dannes en armenisk stat, i tilfælde af, at de allierede overmander Tyrkiet.

New York times, 29. September 1915

Armenske kvinder på auktion

Professor Dutton udtaler, at han ikke tror noget værre har udfoldet sig i århundreder, end den udtænkte og systematiske udførte udryddelsen af et helt folk, som Ungtyrkerne under ledelse af Enver Pasha udfører. Planen går ud på at udrydde armenerne.

For kun en dag eller to siden talte han med en ung pige, som forlod Tyrkiet d. 18. august. Hun fortalte om den skæbne, som var blevet 100 piger ved en missionsskole i Anatolien til del. Disse piger, som var armenere, blev opdelt i grupper, og dem, som efter de tyrkiske officerers mening så bedst ud, blev overtaget af disse officierer. De, som ikke så helt så godt ud, blev overgivet til soldaterne, og endelig blev resten udbudt til salg til de højstbydende på en auktion.

New York Times, 16. oktober 1915

Vi kan ikke gøre mere

De Forenede Staters regering har gjort alt, hvad der officielt kan gøres, for at hjælpe armenerne i Tyrkiet.

Kilde: http://www.armeniapedia.org/index.php?title=Armenian_Genocide_Contemporary_Articles