Den 7 juni er det 100 år side, at Norge meldte sig ud af unionen med Sverige, og det skal fejres.

I Norge har stat og kommuner imidlertid bestemt, at denne hundredårsdag ikke skal fejres som en fest. men kun ”markeres”.

Hvis det nu alene var et hensyn til Sverige, til svenskernes følelser, så var det både forståeligt og acceptabelt. På analog måde nøjedes Danmark med blot at markere 300-året for Svenskekrigene og Stormen på København 1659, ligesom Svenskerne vist holdt lav profil omkring det frygtelige slag ved Lund 1676..

Men tiderne har ændret sig. Norges myndigheder vil forhindre enhver form for nationalisme. De slår på tromme for, at Norge er et ”mangkulturelt verdensborgerland”, noget lignende som når man som barn forlængede sin adresse med, at man boede i Norge, Europa, Verden, Universet....  

Hvad er nationalisme andet end kærlighed til fædrelandet? Kære minder fra den li, man legede på, turen gennem Hedalsskoven, skifærd over fjeldet, dybe fjorde, sæterhytter, De tre Bukke Bruse og Skrinet med det rare i eller Kastanjealléen i Bygdøy eller måske bare tricken i Oslo? Glimt af barndommen...  Må nordmændene ikke huske dem?

Der er kommet et fremmedelement ind. Det er ligsom at få noget i øjet. Det irriterer og generer.

Pakistanere i Norge vil fejre unionsskilsmissen. Af den ene million, som Oslo har afsat til foreninger til ”markering” af dagen, kræver pakistanerne 713.000 kr.  Fantastisk. Man kommer som gæster udefra til et hus, hvor man finder husly, mad og varme, takket være en godtroende vært. Så opdager man, at værten har fødselsdag, og uden at spørge om det passende i situationen, kræver man at han skal lægge penge på bordet for at de skal give hans fest ”et præg af pakistansk musik, mad og kultur” og dermed fortsat kan ”berige” hans hus. Pakistanerne. maser sig på. Det er en frækhed uden grænser!

Vorherre bevares!

Pakistanerne forventer støtte fra Pakistan. Selvom de arabiske lande uddannelsesmæssigt er langt bagud ifølge FN´s rapport, spiller de fandango, og de norske myndigheder ligger åbenbart næsegrus på maven for dem – som en muhammedaner i bøn.. 

”Der findes flere måder at være nordmand på i dette nye århundrede”, siger en udlænding i Arbejderpartiet.

Sjovt nok har hun samme navn som det stribede bæst i Junglebogen, tigeren Shere Khan.

Flere måder? Ja, for nordmænd, - naturligvis, men en pakistaner bliver ikke nordmand, bare fordi han bor i Norge, lige så lidt som en nordmand bliver pakistaner, bare fordi han bor i Pakistan.

Kilde: Folkets Nyheter nr. 4