01.01.2013
Nytårshilsen fra styrelsen
Forfatter: Tomas Kierstein
2013 er et år med vigtige jubilæer
Nytårshilsen fra Styrelsen
Når vi i morgen vågner op i 2013, befinder vi os i et år med flere runde jubilæer af relevans for Danmark:
I 1813 blev vor store landsmand Søren Kierkegaard født - samme år, som den såkaldte statsbankerot, der mest af alt var en valutakollaps.
Den 29. august 1943 brød samarbejdspolitiken, mellem besættelsesmagten og de danske politikere, endelig sammen.
Den 1. januar 1973 indtrådte vores fædreland i det, der dengang hed EF og nu (forudsigeligt og efter hensigtserklæringerne i Romtraktaten) har udviklet sig til EU.
Og som rosinen i pølseenden vedtoges i 1983 en udlændingelov, som gennem sin omdefinering, af forholdet mellem folk og fædreland, brød med en tusindårig historie.
Man kan hurtigt blive udnævnt til sortseer. Ikke desto mindre synes netop de dystre minder, at minde mest om de aktuelle strømpile.
I årets sidste nummer af vores blad, Danskeren, tog vi fat på den økonomiske situation, som er særdeles alvorlig. Det gælder både herhjemme og i hele verden. Essensen er, at store dele af de kontoindeståender, vi betragter som "penge i banken", i realiteten kun er binære koder og ikke repræsenterer nogen blivende værdi i den virkelige verden.
Det kan meget vel betyde, at de politiske systemer indenfor meget overskuelig tid bliver ude af stand til at smøre de kulturelle og sædelige gnidninger, de selv har skabt, ved at åbne for masseindvandring. I eurozonens hårdest ramte land, Grækenland, er de drakoniske nedskæringer og de dermed følgende sociale omvæltninger begyndt for længst.
Og hvad værre er; vi bevæger os ind i ukendt land på flere måder end ved tidligere alvorlige udfordringer:
For det sammenhold, der fik vores forfædre igennem eftervirkningerne af statsbankerotten , som fik dem til at vinde indad, hvad udad tabtes i 1864, og fik dem til at rykke sammen i 1943 - det nationalt funderede sammenhold, er netop det, som er blevet hånet og på alle måder forsøgt undermineret af det idelogiske kompleks, som også har banet vejen for masseindvandringen.
Vi aner simpelthen ikke, hvor meget sammenhold, der er tilbage.
Men i stedet for at fortvivle, skal vi huske på, at tro kommer af det som høres. Det gælder også det nationale sammenhold. De, som har undergravet sammenholdet og prædiket multikultur og åbne grænser, har kunnet betale publikum. Lad os se, om de kan trække ligeså mange tilhørere, når kassen er tom.
Måske er det, der ligner en katastrofe, i virkeligheden muligheden for en besindelse.
Godt Nytår!
|