22.09.2012

EU skader ytringsfriheden med ny aftale

Forfatter:



PRESSEMEDDELELSE

 

Messerschmidt: EU skader ytringsfriheden med ny aftale

EU er tæt på at indgå international aftale om blasfemi sammen med den Afrikanske Union og den Islamiske Samarbejdsorganisation. Aftalen vil blandt andet gøre det muligt at straffe folk for blasfemi og fornæmelser over for religiøse figurer. Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet, Morten Messerschmidt, kalder hele sagen for skadeligt for ytringsfriheden i EU.

Morten Messerschmidt siger: ”Hvis EU vælger at gå med i en sådan aftale, så hænger alle EU´s borgere på en definition af ytringsfrihed, som ligger så langt fra Europa, som man kan komme. Det kan jo ikke være rigtigt, at EU-borgere i fremtiden skal kunne straffes, fordi man har indgået en international aftale med lande, som i bund og grund har en helt anden tilgang til religion end vores”.

Morten Messerschmidt frygter for de mennesker, som i fremtiden potentielt set kan befinde sig i en situation, hvor de er kommet til at fornærme en anden religion. ”Denne aftale vil jo gøre hele området til en gråzone, som kan være svær at betræde og i sidste ende kan ende med, at EU-borgere kommer i klemme. Ytringsfriheden er ikke ytringsfrihed, hvis man begynder at lave internationale aftaler om, hvor langt ytringsfriheden kan gå”, afslutter Morten Messerschmidt.

Kilde: Dansk Folkeparti Pressemeddelelse 21.09.2012

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810