17.07.2012

Folkekirkens Dødshjælp

Forfatter: Geoffrey Cain

Nu trækker Folkekirkekirkens Nødhjælp sig ud af Congo, måske det land i verden, hvor nød og elendighed er størst.

 Nu trækker Folkekirkekirkens Nødhjælp sig ud af Congo, måske det land i verden, hvor nød og elendighed er allerstørst. Hvorfor?

Det er pga. manglende penge, siger generalsekretær Henrik Stubkær, der samtidig oplyser, at Organisationens formue er nu oppe på en halv milliard kroner (JP 15. juli). Alligevel har Folkekirkens Nødhjælp råd til at bruge en halv million kroner på em anti-Israel kampagne på Roskildefestivalen. Og det er ikke noget nyt.

Organisationen har i mindst to årtier misbrugt Folkekirkens navn og statens penge i en uafladelig hetz mod Israel. Eksempelvis Jørgen Flindt Pedersens uhyggeligt ensidige palæstinenserfilm for en del år siden, som blev finansieret af FKN. Eksemplerne er legio, og et af de allermest tvivlsomme tiltag har været forsøget på at rense kristendommen for dens jødiske baggrund - og at gøre denne baggrund “palæstinensisk”.

Det startede helt tilbage i 1991 hvor november udgaven af FNs blad NØD fortalte, at de første kristne var palæstinensere! Men Paulus og de første kristne var jøder. Alligevel skriver daværende næstformand i FKN Ramus Hylleberg, at Jesus var "en fattig araberdreng" (KD, 30. juli 2005). Det minder meget om Hitlers chefideolog, Alfred Rosenberg, der hævdede, at Jesus var arier. For FKN er han araber.

Et andet mindre fint kneb fra FKNs side er påstanden om, at Israel står bag de kristne arabers flugt fra Gaza og Vestbredden, selv om alle - også FKN - må vide, at kristne er blevet fordrevet fra hele Mellemøsten - og af ganske andre aktører end israelere.

 Mange gange er FKNs beskyldninger så voldsomme, at man næppe tror sine egne ører, især når organisationen sammenligner Israel med Nazityskland. Eksempelvis da Jørgen Rosendahl - en af FKNs udsendte - udtalte engang til Ekstra Bladet, at "kun gaskamrene mangler". Den slags udtalelser kan kun give rabiate palæstinensere blod på tanden - metaforen er velvalgt - og når FKN nu trækker sig ud af Congo og overlader hundredtusinder mennesker til hunger og overgreb, er det på tide at Organisationen skifter navn til det mere passende Folkekirkens Dødshjælp

 

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810