05.04.2012
Demonstrationen i Berlin
Forfatter: Åse Clausen Bjerg
Demonstrationen i Berlin
Som nævnt aflyste jeg demonstrationen i Berlin, fordi de, som havde givet tilsagn om at tage med, faldt fra. Jeg afmeldte demonstrationen hos politiet men ville så stille mig på Alexanderplatz med et skilt, men om lørdagen regnede og haglede det, så jeg opgav og blev lidt mismodig. Det forekom mig, at denne fremgangsmåde ikke er den rigtige. Den rigtige fremgangsmåde har vi ikke fundet endnu, og det er det, som er fejlen i det hele: Vi bliver ved med at banke på den samme og samme dør, som ikke vil lade sig lukke op i stedet for at finde en anden dør. Der må være andre muligheder end direkte konfrontationer (demonstrationer) og pæn dialog. Ingen af delene har vist sig brugbare. Der findes andre muligheder. Det må være fantasien, der sætter grænserne.
Jeg spiste hver dag i de fremmedes restauranter, hvilket jeg ikke ville kunne finde på herhjemme, men jeg tænkte som så: Hvis jeg er den eneste, der ikke handler i fremmede butikker, så kan det hele være lige meget. Så handler jeg også der, for de par ører fra eller til har ingen beydning.
Jeg kan ikke forstå, at vi ikke kan blive enige om en fælles strategi, men jeg er efterhånden kommet til den overbevisning, at vi ikke kan føre en modstandskamp i fællesskab. Modstandsbevægelsen skal bestå af små grupper, der koordineres som i sidste krig, men denne gang uden våben. Væbnede konfrontationer fører i denne omgang ikke til noget. De får kun folk imod os, og det, vi skal, er at vinde folk tillid.
Der skal tænkes psykologisk strategisk. Der skal tænkes anderledes finurligt. Ellers vinder vi ikke kampen.
Åse Clausen Bjerg
|
.png)
