27.11.2011

Stop ægteskaber, uden lovhjemmel

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Islamiske teenageægteskaber er ikke juridisk bindende

Stop ægteskaber, uden lovhjemmel.

Det giver ingen mening at forbyde islamiske teenageægteskaber, for de er i forvejen ikke juridisk bindende.

Det mener Socialdemokraternes retsordfører Ole Hækkerup.

Begynder vi at forbyde muslimske ægteskaber, er det det samme som at sige, at vi anerkender ceremonien, og det er det dummeste, vi kan gøre. Det baner vejen for sharia, siger han.

Dansk lov anerkender ikke muslimske vielser, foretaget af imamer - uanset om det er mellem teenagere eller voksne mennesker, siger Ole Hækkerup.

Ole Hækkerup vil have Justitsministeriet til at undersøge, hvordan man med loven i hånden kan straffe de mennesker, der medvirker til, at unge mennesker indgår islamiske ægteskaber - frivilligt eller tvunget.

Til trods for at myndighederne har kendskab til islamiske brude, bliver der i dag ikke grebet ind over for "ægteskaberne"

Sidste år meldte Københavns Kommune forgæves en mand i København til politiet for at indgå islamisk ægteskab med en 14-årig bag hendes forældres ryg.

Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen kræver, at der bliver lovgivet på området nu.

Partiet fremsætter om kort tid et lovforslag, der kriminaliserer handlinger, der fastholder parallelle retssystemer og medvirker til muslimske ægteskaber mellem mindreårige

- Vielserne har "retsvirkning" for de unge kvinder, selv om de ikke er juridisk bindende. For eksempel kan de ikke blive skilt, hvis deres mand ikke samtykker, siger han.

- Det er absurd, og den slags "lovgivning" går ikke væk, fordi ministeren åbner en hotline for mindreårige piger. Der skal meget mere til, siger han.

Socialdemokraterne socialordfører i Københavns Borgerrepræsentation, Lars Aslan Rasmussen, mener, at det kun er toppen af isbjerget, vi hører om.

Han ønsker en statslig imam-uddannelse og lovgivning, så imamer kan udvises, hvis de overtræder den. Det vil bliver respekteret, mener han.

Der er en stærk social kontrol i de lukkede muslimske kredse. Historierne kommer kun frem nu, fordi det er danske piger, der bliver gift, og familierne står frem med deres historier, siger Lars Aslan Rasmussen.

Poul Vinther Jensen.

Kilde: Ritzau den 27.11. 2011.

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>