24.11.2011

Kan Danmark blive et tilfældigt landområde?

Forfatter: Poul Vinther Jensen



Ifgl. Rtizau: “Den daværende VK-regerings omstridte aftale med Dansk Folkeparti om flere toldere ved grænsen har ikke givet nogen gevinst.

- Den samlede vurdering er, at den øgede indsats i perioden juli-september 2011 ikke i sig selv har givet en nævneværdig forøgelse af beslaglagte varer m.v., skriver Skatteministeriet i et notat om den styrkede toldkontrol.

Hvis man sammenligner årets beslaglæggelser med samme periode i 2010, så er der fundet mere cannabis/khat (3696 kilo mod 26 kilo), cirka samme mængde våben 293 mod 304 og færre mængder lægemidler (38.500 stykker mod 142.000 stykker). Den store stigning i beslaglagt euforiserende stoffer skyldes især beslaglæggelse af ét stort parti khat på 3156 kilo i september i år.

Skatteministeriet understreger dog, at man i sagens natur ikke kan måle, om den styrkede toldkontrol fra juli til september har haft en præventiv effekt.

Foruden de nævnte beslaglæggelser har Skat i perioden beslaglagt 6,8 millioner kroner, der er forsøgt smuglet ud af eller ind i landet. Sidste år i samme periode var beløbet 1,1 millioner kroner. Men indsatsen mod pengesmugling blev øget allerede ved årsskiftet som en del af Skats årlige prioritering af toldindsatsen.

Den nuværende S-R-SF-regering trak ved sin tiltræden de ekstra toldere tilbage fra grænsen, så de kan arbejde over hele landet med blandt andet grænseoverskridende kriminalitet.

- Jeg er overbevist om, at vi får et langt større udbytte af at sætte Skats medarbejdere ind der, hvor Skats analyser viser, at der er størst problemer i stedet for at sætte dem til at føre symbolpolitik, siger skatteminister Thor Möger Pedersen (SF).

Den tidligere regering satte i juli 50 Skat-medarbejdere på opgaven ved den dansk/tyske landegrænse, ved Østersø-færgerne og ved Øresundsforbindelserne.”

Uagtet hvad der er kommet ud af en øget grænsebevogtning, så er det en pligt for en suveræn NATIONALSTAT, at man gør opmærksom på, hvor grænsen går. En Nation, er jo netop en Nation, fordi man her markerer hvem der har den fuldgyldige hersker -ret over dette bestemte landområde. I dette tilfælde, er det Kongeriget Danmark.

Vedr. Resultaterne  af  grænsebevogtningen, så er de temmelig ligegyldige. Det, det drejer sig om, det er at fortælle –alle - der passerer  danske grænser bliver klar over at der en bestemt øvrighed, der har ansvaret for Kongeriget Danmark. Fastholder man ikke dette, så er Danmark blevet reduceret til et tilfældigt  landområde.

Kilde: Dagbladet Information/Ritzau12. november 2011.

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>